Juniorafdelingen i HO

Skrevet af den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

2

Juniorafdelingen i HOF

Min søn William er begyndt at interessere sig rigtig meget for fiskeri, og vil generelt rigtig gerne med på tur. Det har han egentlig gerne ville det sidste par år også, men forskellen er at nu vil han gerne fiske for sig selv og ikke kun hjælpe til. Det er rigtig dejligt, da det føles som om vi nu rigtig er fælles om det og ikke kun mig der hjælper ham. Jeg har et stykke tid haft kigget på at melde ham ind i en forening, da jeg tænkte at det også vil være sjovt for ham at møde andre jævnaldrende som har samme interesse. Desværre så er juniorafdelinger indenfor fiskeri ikke ligefrem dem der er flest af. Generelt har foreninger det svært i tiden og det samme gælder indenfor fiskeri.

Jeg har ved at par lejligheder snakket med en af lederne for juniorafdelingen i Holstebro (HOF) og skrev til ham angående at komme forbi, da jeg så de havde åbent hus her i juli. Jeg var først lige undersøgende for om William var for ung til at være med. Men det blev hurtigt slået fast at det var han ikke og han var velkommen. Så vi kom til åbent hus og det var virkelig et fint arrangement. Først og fremmest var der mange flere besøgende end jeg lige have forestillet mig. Børnene havde mulighed for selv at fremstille spinnere, male blink og binde fluer. Derudover kunne mange også komme ud og prøve at kaste med fluestang, men det ville William dog ikke denne dag.

Min søn var meget optaget af at man selv kunne lave sit udstyr og jeg kunne næsten ikke følge med til at hjælpe ham, da han havde fart på. Og han fik da også lavet en helt lille bunke af endegrej inden dagen var omme. Han fik også bundet en flue under kyndig vejledning og den blev faktisk rigtig fin. Han havde en lang bedre finmotorik end jeg lige troede, og det blev da også rost fra instruktøren.

Til slut endte vi med at grille pølser og drikke sodavand. Det var virkelig en god dag og William glæder sig til at komme igen.

Efter arrangementet var vi lige en tur i storåen igen og fiske, som vi også havde været før det startede. Men desværre var der ingen laks der ville lege med denne dag. Vi fik dog ikke helt en nultur, da det lykkedes at fange en lille gedde.

3

Læs mere

fladfisk efter mange års pause

Skrevet af den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

2

fladfisk efter mange års pause

Da jeg var barn var jeg ofte med familie ude og fiske ved vestkysten, og jeg husker det som gode ture med mange fisk. Jeg husker selvfølgelig at vi fangede mange fladfisk, men også at vi fangede ålekvabber, som min bedstemor så lavede på panden når vi kom hjem. Der var noget med at de havde grønne ben og kunne finde på at springe af panden selvom de jo var døde.

Imellem tiden har jeg dog ikke rigtig været ude og fiske efter fladfisk, men for et par dage siden kom der endelig en mulighed for at komme afsted sammen med en kammerat, som har rimelig godt styr på den type fiskeri. Han har været en del afsted her de sidste par år og jeg havde derfor på forhånd sørget for at få købt d et mest nødvendige ind, så chancen for succes var størst muligt. Her kunne jeg blandt andet høre at en lang og stærk stang og store bly godt kan gøre en forskel på at kunne nå ud til fiskene. Jeg købte derfor en 12 fods karpe stang og en god håndfuld tunge bly.

Vi begav os lidt før aften mod molen og efter en god lang køretur nåede vi frem ved aftenstid. Vi havde lige gjort et enkelt stop på vejen for at købe børsteorm. I min barndom var det alt sandorm vi brugte og jeg husker tydeligt hvordan fingrene kunne blive både slimede og især gule efter at have sat orme på krogen. Børsteormene derimod afgiver ikke samme gule farve, men derimod kan de godt finde på at nappe lidt og har et ret kraftigt mundparti. Men det er nu ikke noget problem at sætte dem på krogen.

Da vi ankom var der ikke mange på molen endnu og vi fik hurtigt rigget til og kastet ud. Jeg var lidt nervøs for om vi skulle komme hjem med en nultur, da jeg jo gerne ville fange noget her på den første fladfisketur efter så mange år. Den tvivl blev hurtigt gjort til skamme, da vi havde så meget action at man skulle tro det var løgn. Mange gange nåede jeg ikke engang at stramme linen op før det huggede på stangen igen. Desværre så var det især meget små isinger som var interesserede i vores agn og det blev ikke til mange fisk der holdte målet. Men det gjorde nu ikke så meget lige denne dag, da det bare var fedt at få nogle fisk på land, så må de lidt større vente til en anden dag.

Da det begyndte at blive mørkt skiftede vi over til en anden plads på molen for at fiske på indersiden og forhåbentlig ikke fange flere af de små isinger, da vi nu havde fået nok efter at have hevet omkring 50 stk på land…. mindst. Den nye plads gav pote og vi fik et par større eksemplarer her, men også en enkelt sej og en ålekvabbe.

Alt i alt var det en rigtig god og hyggelig tur, som jeg glæder mig til at gentage engang inden alt for længe

1

3

Læs mere

Makrel forbandelsen er brudt

Skrevet af den jun 27, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

1

Makrel forbandelsen er brudt

Makrelsæsonen har igennem nogle år været noget jeg både har glædet mig til, men samtidig og frygtet. Frygten kommer af at jeg har tabt tal på hvor mange gange jeg har kørt til både Vesterhavet og østsiden for at fange makreller, men hvor det ikke er lykkes. I de sidste år har de første 4-5 ture oftest været uden ret meget held. Det er endda selvom jeg har gjort mit forarbejde godt og kørt de steder hen hvor der har været meldinger om fisk gennem et stykke tid og når forholdene var været mest optimale.

Idag stod den så på første skud på makrel i denne sæson. Det er stadig lidt tidligt med makrellerne, men der har dog været en pålidelig melding af fangsterne gennem de sidste par uger og jeg tænkte at nu var tiden inde. Jeg kunne se på vinden at den havde stået i øst de sidste par dage og at det i aften ville vende. Så det var også nu der skulle rykkes, hvis ikke der skulle gå nogle dage inden det ville blive muligt igen. Makreller på vestkysten er bare bedst i østenvind. Min søn skulle med på turen, så jeg kiggede også efter steder hvor det var rimelig fremkommeligt og nemt at gå til og vi besluttede os at køre til Thorsminde og prøve. Vel ankommer ved 7 tiden kunne vi se en masse andre lystfiskere allerede var i gang med fiskeriet, men samtidig blev det også tydeligt at der ikke var gang i det store makrelbonanza. Vi gav det er forsøg en times tid, men det var kun en masse stavsild vi så og der blev fanget. Vi valgte derfor at stoppe fiskeriet for denne dag og i stedet køre hjem ad og bruge tiden på noget hygge.

Vi blev dog enige om lige at stoppe et sted på vejen hjem og gå ned og kigge ved stranden. På en af høfterne stod en anden fisker og fiskede og fortalte at de havde haft lidt held med det når makrellerne havde været helt ind. Samtidig kunne man her se makrellerne jage og små fisk springe fri af vandet, samtidig med at mågerne jagede de små fisk fra oven. Et dejligt syn når man er på makreljagt. Dog var de så langt ude at de ikke rigtig kom inden for rækkevidde. Jeg overværede dog en enkelt gang hvor det skete og der fik de nogle på krogen. Det var mere end hvad min fiskefeber kunne klare og vi smuttede hurtigt op i bilen og hentede en stang. Jeg forsøgte nogle gang at ramme stimen af makrel når de var tilpas tæt på land, men det var svært at de ofte bevæger sig ret hurtigt. Men pludselig så var den der, og makrellerne var tættere på end hvad de før havde været. Et velplaceret kast lige ud på den anden side af stimen og så ellers trække forfanget og pirk igennem stimen og det gav straks fast fisk. Med stor jubil fra min søn, så fik vi trukket ind og der sad to fine makreller på linen. Den ene var faktisk en rigtig pæn størrelse.

Vi stoppede ikke ret lang tid efter, da vi nu havde fået vores makrel og vi ikke havde brug for at skulle fange en hel spandfuld eller noget. Hvis det havde gået helt bonanza var vi måske blevet noget længere, men der var meget langt imellem stimmerne var tæt nok på til at kunne kaste til dem.

Selvom fangsten ikke var kæmpe, så var succen alligevel godkendt, da vi i år fik makrel på første tur som var målrettet dem. Det kan ikke være meget bedre.

Læs mere

Jagten på søslangerne

Skrevet af den jun 21, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

1

Jagten på søsslangerne

Den sidste månedstid har de sociale medier været fyldte med fangstrapporter med hornfisk. Umiddelbart set det ud som om de er overalt. Det er dog som om der ligger en forbandelse over mig når jeg vil fange hornfiskene. De sidste par år har jeg været på en del ture med den ene formål at fange hornfisk, hvor det er har været nærmest umuligt at støve dem op, og det er samtidig med der ellers fanges godt rundt omkring. Min første tanke var jo selvfølgelig om det er mig der kigger de forkerte steder eller bruger de forkerte teknikker osv. Men jeg er ret sikker på begge dele er i orden og jeg generelt bare har været lidt mere uheldig end gennemsnittet.

I går stod turen så på en lille fjordtur til Thy, hvor jeg tidligere har været heldig at fange er par fine havørreder her om sommeren. Jeg håbede selvfølgelig at det kunne være tilfældet igen, men stadig svært at sætte forventningerne alt for højt. Samtidig havde jeg min søn med, som ikke har vaders og derfor går og kaster fra kanten. Han kan ikke kaste så langt endnu, og sidder ofte fast, så jeg skal hjælpe ham. Han klarer det dog så fint og beklager sig ikke. Sådan en tur giver rigtig meget god øvelse i at kaste ud og blive mere præcis. Mellem jeg måtte hjælpe ham fri fik jeg dog også fisket noget og ikke ret lang tid efter vi kom, så kun jeg godt mærke noget slå til min sølv blink, dog uden fast fisk. Men efter et par gode hug, så var der fast fisk og jeg troede egentlig i starten af det var en havørred, da vægten virkede ret god. Kort tid efter sprang den hornfisk jeg havde kroget dog fri af vandet. Da den nåede stangspidsen kunne jeg godt se at det var en god tyk og lang en af slagsen og det var derfor den snød mig lidt til at starte med. Desværre så røg den også af krogen lige som jeg skulle til at kane den op på land. Det var jo noget ærgerligt, da vi jo har jagtet den i noget tid, og min søn har set frem til at kunne smage en igen. Han har nemlig proklameret at hornfisk er hans ynglings spise når det kommer til fisk. Og da han er noget kræsen, så er det jo en muligt vi ikke kan lade glippe.

Heldigvis gik der ikke længe inden en ny hornfisk fik sat sig fast på min krog. Denne gang blev den siddende og kom med helt ind og blev landet med nettet. Den var noget mindre end den første, men hvad gør det når det endelig bliver fanget noget.

I dag har min søn så endelig fået hornfisk til aften og det er en glad dreng. Jeg er glad for vi havde en god hyggeligt tur og det er skønt nu at kunne have ham med og han faktisk selv kan gå og fiske (med noget hjælp engang imellem). Jeg er sikker på at det nok skal blive til flere hornfisk senere, da de har det med at være der når man jagter andre fisk.

Læs mere

En ny start på bloggen og en tur i put

Skrevet af den maj 29, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

image1

En ny start på bloggen og en tur i put

Det er ved at være ret lang tid siden jeg sidst skrev her på bloggen, og det har der egentlig været mange grunde til. Den største er nok at nogle andre hobbyer har taget rampelyset et stykke tid og jeg var kørt lidt fast i fiskeriet. Men som tiden er gået, så er det uundgåelige jo sket at lysten er vendt meget stærkt tilbage. Jeg har derfor brug de sidste uger på nogle mindre ture og på at få alt støvet tørret af fiskegrejet.

I dag stod turen dog på en put and take tur med min søn William. Han er begyndt at få meget lyst til at komme med igen og ikke mindst at tage større del i fiskeriet selv. Det kan han også bedre nu hvor han selv kan kaste ud osv. Jeg havde derfor gået og kigget lidt på hvad der kunne være en god tur for ham, da det gerne skulle være noget spinnefiskeri, så han netop kunne få øvet at kaste ud. Samtidig måtte der jo gerne være en rimelig chance for noget action også. Valget faldt på en tur til Munkbro put and take, som har en børnesø.

William havde rigtig svært ved at falde i søvn i går aftes, og den følelse kender jeg alt for godt før en fisketur. Han var meget spændt og jeg var mindst lige så meget på hans vegne. Jeg vidste der ville være en rigtig god chance for der ville ske noget og jeg havde fået gode oplysninger fra den lokale grejbutik om, at der næsten var fangstgaranti i børnesøen. Det var egentlig meningen at vi ville stå så tidligt op at vi kunne gå i gang når søen åbnede kl 6, men da William sov sendt på grund af spænding, så udsatte vi det en times tid. Vi ankom derfor til søen ved 7.15 tiden. Der var stadig så tidligt at varmen ikke rigtig havde sat ind endnu, på trods af det ellers meget lovende vejr for dagen. Vi fik købt et fiskekort til William og gik hurtigt over mod børnesøen. På vejen derover kunne vi se nogle af de damme de opdrætter fisk i, som ligger lige ved siden af fiskesøen. Her stak den ene rygfinne efter den anden over vandet, og hvis det ikke er noget der kan give fiskefeber, så ved jeg snart ikke.

Ved børnesøen riggede jeg Williams stang til med en lille 5 grams gennemløber i gul/sort/rød. Og efter et første kast der blev lidt kikset, så kom andet kast noget bedre ud i den lille sø. Der skulle da heller ikke gå mange sekunder før den første lille fisk havde hugget og sad godt fast på krogen. William klarede selv fighten til UG og fisken kom sikkert på land. Der efter gik der kun 3 kast mere før end en fin lille ørred var landet. Den ene af dem var fuldstændig blank som en havørred og helt vildt flot.

Da grænsen går på 2 fisk i børnesøen, så skulle resten af tiden bruges i den store sø. Jeg vidste godt at her ville det blive en del sværere, men det var jo lige meget for turen var allerede en succes for os begge når to fisk var kommet på land. Vi startede igen med at spinnefiske, for at William kunne få det øvet. Men efter noget tid, så kunne koncentrationen ikke helt holde til at blive ved at kaste og kaste. Det var jeg dog forberedt på og jeg havde rigget et forfang op hjemmefra med flåd og en meget lille trekrog, samt købt en bøtte hvid powerbait med hvidløg. Den har jeg nemlig tidligere haft rigtig god succes med. Ud kom flådet og vi kunne nu sætte os ned på en bænk og snakke lidt om de to første fisk. William gik lidt rundt og pludselig kunne jeg se at flådet gik under. Jeg ville jo gerne have William skulle tage stangen og kaldte derfor på ham. Men han stangen lige pludselig begyndte at kurre mod vandet for at fortsætte ud i søen, så blev jeg nødt til at tage den. I samme øjeblik kom William og tog stangen. Men linen var slap. Hvad var der sket? vi trak ind og til vores store forbavselse, så var hele forfanget med flåd væk og umiddelbart var linen knækket på den del der er fletline. Vi stod målløse og det var ikke en sjov fornemmelse. Efter få minutter kunne vi se vores flåd komme til overfladen længere ud og blive trukket rundt af en ørred. Den havde retning ned mod den anden ende af søen. Dernede stod to andre fiskere i fiskede og jeg sendte William ned for at sige til dem at de skulle prøve at se om de kunne få fat i linen eller fisken, så den ikke skulle svømme rundt med vores flåd efter sig. Det var sådan set lidt pinligt, selvom vi jo ikke rigtig kunne gøre for det. Men da William kom derned havde en af de andre allerede fisk på. Jeg kunne ikke helt se hvad der skete derfra hvor jeg stod. Men da William sammen med manden kom op mod mig, så kunne jeg næsten regne ud at de havde fået fat i lige netop den ørred. Ganske rigtigt! I hans net lå vores store ørred med linen stikkende ud af munden og godt forbundet til anden fiskers blink via den swivel som jeg havde sat for enden. Vi kunne nu kostatere at min fletline havde knækket få cm over swivlen. Hvordan er stadig en gåde, men skidt med det, for fisken kom ind. William var pavestolt og det var da også en af de største regnbueørreder jeg længe har set. Vi fik den vejet og vægten stoppede første på 4,5 kg. Det bliver en rekord for ham, som der nok går lidt tid inden den bliver slået.

Der skete ikke mere på turen og vi vendte næsen hjemad igen, men med en dreng som helt sikkert er klar på flere fiskerture

image0

Læs mere

Lystfiskerietsdag 2018

Skrevet af den jun 26, 2018 i I do my run | 0 kommentarer

33743070_10214339272728677_9083853035016290304_n

De to fiskeri foreninger i Viborg var gået sammen om i år igen at afholde lystfiskeriets dag ved Viborgsøerne. Jeg bestemte mig for at tage med sammen med min søn. Vi har tidligere fisket nogle gange ved søerne uden det store held. Det har både været efter fredsfiskene på medestængerne og efter gedderne. Så det var ikke med de helt store forhåbninger om fangst vi mødte op. Desværre var vejret ikke super godt og det blæste ret kraftigt lige i ansigtet på os mens vi sad og fiskede på borgvold. En lille parasol brugt som læskærm tog dog det meste og vi kunne sætte os til rette og vente på det første hug. Desværre måtte vi vente forgæves og der kom desværre ikke nogen fisk på land. Men efter et stykke tid dukker en af arrangørerne op og gør opmærksom på at vi kan få en tur med båden på søen og evt prøve at fange lidt gedder på turen. Vi takker ja og pakker hurtigt medestængerne sammen. Det viser sig at det er Mads, som jeg kender fra tidligere, som sejler båden. Jeg kan dog høre på ham at de ikke rigtig han fanget noget på de andre ture han har sejlet tidligere, så heller ikke her sætter vi forhåbninger for højt. Min søn synes dog bare det er herligt at komme ud og sejle og det er dejligt at se hvordan han nyder turen. Da vi har tøffet lidt rundt er det ved at være tid til at sejle tilbage igen og vi har stadig et par stænger liggende efter både med et par woblere på og pludselig er der hug på det ene. Jeg får stangen i hånden sammen med William og vi trækker fisken mod båden. Mads måtte i gang med at gøre nettet klar og da det driller lidt ligger fisken ret længe ved siden at båden og venter. Han Mads lige er ved at nettet den, så den kan komme op i båden til et billede, så sætter krogen sig fast i nettet og gedder får vristet sig løs. Det var meget øv og i første omgang bliver William lidt ked af det. Men efter et par trøstede ord bliver vi enige om at vi jo var heldige at få lov at kigge på den længe lige ved siden af båden.

Da vi kommer ind til land igen og fortæller om fangsten står de klar med en præmie til William for den fine fangst, på trods af vi ikke har noget billede. Han vinder både kasket, grej og en godtepose, men far får et dagskort til en af foreningens åer. Der blev faktisk spurgt om han manglede en fiskestang (som var en af præmierne), men da William allerede har sin egen stang, så blev vi enige om at det var bedre at give den til en som ikke havde en endnu.

Vi havde en rigtig god dag og siger stor tak til VSF og Vibfisk.

Læs mere

Det store karpesats

Skrevet af den jun 26, 2018 i Featured, I do my run | 1 kommentarer

32313706_10214234472388734_8643553607968358400_n

 

Kalenderen siger maj måned og det betyder at drømmene om de store karper begynder at vende tilbage. Det skal ikke forståes sådan at jeg ikke har fisket karper i årets tidlige og lidt koldere måneder, for det har jeg. Men de ture har mere været til lidt lettere vande med mindre fisk. Vande hvor jeg ved der ofte er en rimelig chance for en fisk, selv når temperaturen nærmer sig de nul grader. Men med solens tilbagevenden og en booking i Roskilde Fiskekland på min yndlings plads, så var forhåbningerne store.

Jeg havde booket en tur på 3 overnatninger, nemlig fra onsdag aften til lørdag formiddag. De sidste par dage op til turen gik med at få pakket tingene hjemme i stuen, så alt kunne være klar lige til at tage af sted når mit arbejde var overstået onsdag.

Jeg kørte mod viborg og mødtes med min kammerat, som også skulle fiske derovre og snakken gik lystigt på turen derover om taktikker og hvordan vi troede fiskeriet ville blive de kommende dage. Vi havde hørt rygter om et par gode fisk der var kommet op i løbet af ugen op til, men det var ikke det store antal der var blevet fanget. Det gjorde nu heller ikke så meget, for turen ville være godkendt i mine øjne hvis jeg bare kunne fange en god fisk.

Vel ankommet til søen, så fik jeg hurtigt sejlet mine tackler ud, da jeg denne gang havde valgt at medbringe min baitboat. Tanken var netop at da vi kom sent den første dag, ville det være en del hurtigere at få lagt tacklerne nøjagtig der hvor jeg gerne ville have dem, i forhold til at kaste dem ud og derved først skulle til klippe dem op i rette længder osv. Jeg havde hjemmefra et par gode ideer til spots jeg gerne ville fiske, da flere spots på denne plads tidligere havde givet gode fisk. Hele tiden havde jeg dog i mente at hvis jeg så fisk andre steder, så ville planen selvfølgelig blive lavet om. Men da jeg ankom var der ikke rigtig tegn på noget og jeg holdt mig til planen der var lagt på forhånd. I år har jeg valgt kun at fiske med to stænger, da jeg egentlig synes jeg får bedre tid og mulighed for at lægge dem så godt som muligt og jeg ikke tror det kommer til at gå ud over min fangst rate. De to spots jeg valgte var under et overhængende træ og tæt op af nogle siv. Især det første spot kan være et lidt tricky kast, da den helst skal så tæt ind under træet som muligt, men uden at ramme grene og hænge fast der. Her var baitboaten en super god hjælp, selvom det også plejer at gå fint med kast.

32290858_10214234472708742_564731188028112896_n

Efter tacklerne var lagt ud, så blev lejren sat op og allerede mens jeg var godt i gang med bivvy, så kom første lille serie af bib fra melderen. Jeg skyndte mig at tage stangen, men ingenting for enden af linen. Ud med den igen og så måtte jeg bande lidt for mig selv. Jeg plejer ikke at have problemer med at fisken ikke bliver hængende hvis den første har været så meget i nærkontakt med rigget. Efter lidt mere lejrbyggeri, så kom der et bib igen og jeg kunne se min hanger stå og hoppe lidt op og ned. Min næste tanke var derfor om det nu var karusserne der var på spil igen. Jeg har nemlig tidligere fanget flere karusser netop på denne plads og dette spot. Jeg afventede derfor et stykke tid og efter en del bib, så trak jeg ind. Her gik det så op for mig hvad der var på spil. Jeg kunne tydeligt se mærker i min boilie efter klør der havde prøvet at nappe det i stykker….. krebs! Åh nej! Det blev til en lang nat med mange små bib hist og her og desværre ingen fisk overhovedet. Det var ikke lige den start på turen jeg havde håbet på. Men der var dog lang tid igen af turen, så det var bare med at komme op på hesten igen.

Ca. ved 6 tiden var jeg vågen på trods af ikke ret meget sammenhængende søvn pga de mange bib. Jeg fik lagt tacklerne ud igen med friske baits. I et forsøg på at undgå krebs bestemte jeg mig for at prøve at par andre spots som så lovende ud. Jeg havde valgt at fiske med en snowman præsentation med en 14 mm nøddeboilie med en lille 10 mm pop up på toppen. Det hele monteret på et blowback rig på en størrelse 6 long shank krog. Lige netop dette rig har før bevist at være rigtig godt krogene og er det rig jeg bruger 9 ud af 10 gange.

Maven begyndte at knurre og tankerne begyndte at gå på at få lavet noget morgenmad, men før det kom så vist blev jeg revet ud af mine tanker af en bidmelder der gik helt amok. På med vaders, mens jeg i den ene hånd havde stangen og kunne mærke liv for enden af linen. Efter en kort og ikke alt for dramatisk fight kunne jeg lande turens første fisk, som var en fin spejlkarpe på ca 10 kg. Det var den mest kuglerunde fisk jeg nogen siden har set med mine egne øjne. Den var nærmeste lige så bred som den var lang. Yes! Så var turen jo reddet i forhold til fangst og jeg kunne nu mærke at jeg bedre kunne slappe lidt mere af med det hele og nattens trængsler med krebs var glemt for en stund. Jeg havde ikke mere end lige fået ro på mig selv og sat mig i en stol med et glas vand før end der var bud efter mig igen. Endnu en fin spejlkarpe på omkring de 10 kg kunne nettes og fotograferes for derefter at få sin frihed igen. En utrolig morgen, hvor jeg bare priste mig lykkelig for at jeg tog en chance og flyttede mine tackler til andre spots. Efter en times tid kunne jeg lande dagens 3. fisk og det blev derfor tæt på middag før jeg endelig kunne finde ro til at få lavet noget morgenmad/middagsmad.

Resten af dagen forløb uden det store og da aftenen kom, havde jeg egentlig en god tro på at natten nok skulle give en fisk eller to, da det på tidligere ture ofte har været der biddene kom. Lidt over midnat skete det så…. Bidmelderen skreg og jeg løb ud og tog stangen. Desværre intet for enden af linen. Ud med tacklet igen og i seng. En time senere er det det andet tackle som der var bud efter. Ud og tage stangen og denne gang mærker jeg fast fisk for enden og prøver at komme i mine vanders. Jeg holder hele tiden stram line, men pludselig bliver linen slap og væk er fisken. 2 mistede fisk i løbet af natten er ikke lige det som gjorde humøret bedre, og selvom jeg havde fanget 3 gode fisk om dagen, så var humøret helt i kulkælderen. Højt at flyve, dybt at falde.

32235718_10214234474428785_6844398533592743936_n

Jeg vågnede dog tidligt og fik lagt tacklerne ud med frisk bait igen uden de store forhåbninger om at succesen fra dagen før ville gentage sig. Klokken blev da også 8 uden der havde været noget aktivitet. Men pludselig som et lyn fra en klar himmel fløj line af mit hjul og jeg kunne med det samme mærke at dette var en lidt bedre fisk. Da den kom på måtten og blev vejet sagde vægten da også mere end 12 kg. Heldigvis havde jeg fået snakket med naboerne som var kommet på pladsen ved siden af, og de kom og hjalp med billederne. Det skulle vise sig at blive en rigtig travl formiddag, da jeg landede i alt 4 fisk. Hvor især to af dem udmærkede sig specielt. Den ene var en rigtig flot linear spejlkarpe på over 11 kg, som jeg havde drømt længe om at fange. Jeg fangede en linear i Roskilde forrige år, men desværre skulle jeg tage billedet selv med selvudløser om natten og det blev mildest talt et meget dårligt billede. Nu fik jeg heldigvis mit trofæ billede om dagen. Dagens sidste fisk skulle vise sig at blive turens største og en drømmefisk for mig. Vægten stoppede på 15,1 kg når vejeslyngen var trukket fra. Dermed var jeg sikret en ny pr. Og denne pr slog ikke blot min største danske karpe, men også min største udenlandske.

32267157_10214234472748743_3561796819291734016_n

Jeg var ved at være godt brugt og der var nu en aften tilbage før turen næste formiddag skulle gå mod Jylland igen. Min kammerat havde lagt på en anden plads ved søen og havde været meget plaget af stør, hvilket ikke er så fedt når det er karperne man jagter. Jeg tilbød ham at komme over på min plads, så kunne vi dele den den sidste nat. Han fik også spottet hvor jeg havde fanget alle 7 fisk de sidste to dage. Det betød så også at mine stænger var helt stille den sidste nat. Men hvad gør det når man har fanget 7 gode fisk og tilmed en ny PR.

Nu ser jeg bare frem til næste længere tur efter karperne som dog ligger helt henne i midt juni. Kunne jeg bare være heldig at fange halvt så mange, så ville jeg stadig være mere end tilfreds.

32267076_10214234472668741_8440452550230016000_n

Læs mere