Posts made in juli, 2016

Et smut i put and take

Skrevet af Brian den jul 6, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

Et smut i put and take

Min bror ringende igår og spurgte om jeg ikke ville med ham og den ene søn i den lokale put and take sø. De havde ferie, så det skulle lige udnyttes til lidt fiskeri. Min far var også klar på en tur, så han tog også med. Desværre var vejrudsigten ikke alt for godt, og det regnede sådan set uafbrudt de to timer vi fiskede. Men vi valgte at tage afsted alligevel, for så længe man bare er klædt godt nok på, så gør det jo ingenting. Desuden er det super vejr at fiske i. Især synes jeg det ofte har været godt når det har været p&t ørredfiskeri om sommeren, hvis det er lidt koldt og regnfuld. Hvis der er alt for varmt har ørrederne med at stå og ville ingenting.

Min far og min bror valgte at starte med at fiske med powerbait under henholdsvis flåd og på bunden. Jeg valgte at bruge min trofaste lille hvide Hansen Stripper blink på 4 gram. Den har rigtig tit vist sig at være giftig i put and take vande. Igen i dag skulle den vise sig at være god. Allerede i første kast var der fisk. Det var en fin lille regnbueørred på 1,5 kg ca. Da den var landet, så skulle der ikke gå mere end 5 minutter før næste fisk var på krogen. Mikkel blev rigtig god til at lande fiskene med nettet. Efter et stykke tid valgte min far og bror også at skifte til blink af samme type, og ikke lang tid før vi skulle slutte, så fik min bror også en fin regnbueørred på krogen. Det blev dagens største på 2 kg. Jeg havde selv flere fisk der huggede, men ikke blev kroget, så det blev kun til de 2 stk som jeg fangede helt i starten.

På trods af regnen så var det en super hyggelig tur. Det var fedt for min bror at få fanget hans første fisk nogensinde. Det var lidt ærgerligt at Mikkel ikke fik fanget noget mens han stod med stangen, men han blev til gengæld rigtig god til at kaste ud til sidst.

Et nyt besøg i Roskilde

Skrevet af Brian den jul 3, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

Et nyt besøg i Roskilde

Efter mit sidste besøg i Roskilde Fiskeland var forventninger nok lige blevet høje nok. Det gik jo nærmest perfekt sidste gang, bortset fra at de karper jeg fanger ikke var over 10 kg som jeg håbede på. Så mit nærmeste eneste mål for denne tur var en karpe på de 10+. Jeg tænkte at med al den aktivitet sidste gang, så kunne det jo nærmest ikke gå galt. Jeg havde endda den samme plads, så spod stang var stadig clippet op osv. Men vi ved jo godt at det specielle ved fiskeri er, at man aldrig helt kan regne med noget. Man kan aldrig være sikker på succes selvom man gør tingene rigtigt. Og sådan skulle det vise sig at være denne gang. Jeg fandt jo allerede ud af på sidste tur, at Roskilde Fiskeland er utrolig følsom overfor hvordan vinder står. Jeg fangede jo alle fiskene sidste gang på den ene aften/nat hvor vinden stod i min retning. Desværre for denne tur, så var der en ret frisk vind stik modsat vores ende af søen. Det betød at karperne ikke rigtig var i vores ende. DA jeg kom hjem kunne jeg se at en anden karpefisker, som havde været på den “rigtige” side havde haft en formidabel tur med over 20 karper på land og endda havde fanget en over 20 kg også. Stort tillykke til ham.

Jeg havde taget min kone og søn med på turen, da vi så samtidig ville bruge det som en slags campingtur. Det var rigtig hyggeligt og gjorde at tiden jo løb rigtig hurtigt. Den første nat fik jeg et run ved midnat, men jeg kunne tydeligt høre på alarmen at det drejede sig om en stør. De har bare en helt anden måde at trække i agnen på, og går ikke helt på samme måde i panik. Nu er jeg jo ikke ked af at fange stør, men jeg havde jo håbet på en karpe. Det var dog en rigtig glædelig overraskelse, da jeg fik støren ind, at det var en ny personlig rekord på beluga stør. Fisken vejede 20,1 kg.

Det sjove var, at jeg skulle dele cradle og vejeslynge med min kammerat, som lå på pladsen ved siden af. Planen var så at sætte den lige mellem os. Men den blev slået op helt nede ved min kammerats bivvy, så da jeg havde fisken i nettet, var der en ret lang gå tur ned til cradle osv. Fisken blev hurtigt vejet og sat ud igen nede ved min kammerats plads. Det gik også fint nok og fisken svømmede hurtigt ud igen. En times tid senere kan jeg høre alarmerne gå nede ved min kammerat, men det lyder noget vildt. Jeg skynder mig i fodtøjet og løber derned. Det viser sig så at støren fra før har valgt at svømme mod land igen og har svømmet ind gennem alle min kammerats liner. Øv altså! Han må til at filtre dem op og lægge alle takler ud igen i mørke.

Desværre sker der ikke meget mere på turen og efter en nat mere, hvor der kun er noget pilleri fra stør, så pakker vi sammen og kører hjem. Jeg har dermed stadig min danske karpe på 10+ til gode. Men mon ikke Roskilde Fiskeland skal besøges igen hen på sensommeren.

KarupÅ gør det igen

Skrevet af Brian den jul 2, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

Her kun 2 døgn efter jeg fangede min første to store fisk fra KarupÅ er jeg lige kommet hjem fra endnu en fantastisk tur. Jeg havde sat mit vækkeur til kl 3.30 og stod op og fik noget at spise før jeg begav mig ud til åen. Jeg havde et par forskellige spots jeg gerne ville prøve og ville fiske til ca kl 9. Så kunne det nemlig passe med at jeg kunne køre ind forbi klubhuset bagefter, hvor der er var rundstykker og kaffe til dem der kom forbi.

Den første strækning jeg ville fiske var der hvor jeg blandt andet fangede den første fisk et par dage før. Men efter at have gået hele strækningen, så havde jeg intet mærket eller set. I hvert fald ikke af fisk, for sådan en morgen er der så mange andre ting at se og høre ude i naturen. Her er det i sig selv en stor oplevelse at gå langs åen mens de fleste mennesker sover. Jeg have lidt tid til overs inden kl blev 9, så jeg bestemte mig til at køre op i den anden ende af zonen, hvor jeg havde fanget fisk nummer 2 sidste gang. Her kunne jeg lige nå at fiske lidt inden klokken blev 9. Kort tid efter jeg ankommer kan jeg se Jepser Palms bil ankomme og får lige vinket til ham og de to andre der er med ham. Så går fiskeriet ellers i gang. Da jeg kommer ned i første sving, så får jeg hug igen samme sted som jeg fangede sidst. Men fisken er slet ikke kroget godt og efter blot 10-20 sekunder før den revet sig løs. Jeg ærgrer mig selvfølgelig rigtig meget, da det kunne være så fedt med endnu en fangst. Jeg prøver at kaste 10-15 gange mere inden jeg indser at jeg ikke fanger den i denne omgang. Jeg må derfor gå videre langt åen. Jeg husker Jesper og Peder har fortalt mig om, at hvis man ser en fisk der ikke vil hugge, så kan det være en god ide at vende tilbage senere igen og give den lidt ro først. Jeg fisker derfor lidt videre ned af åen og da min tålmodighed til sidst bare ikke kan mere, så vender jeg tilbage efter 10-15 minutter. Jeg håber på dette tidspunkt bare at der ikke er nogen der fisker på strækningen bag mig, da det så ikke vil give mig mulighed for at prøve stedet igen. Men til mit held er der helt fri for lystfiskere. Jeg går derfor målrettet hen og prøver igen. Efter de første 5-10 kast må jeg indse at den ikke hugger på den spinner igen. Jeg begynder at tænke på om jeg har skræmt den helt væk eller simpelthen ikke har givet den tid nok til at sunde sig. Jeg tænker dog også at det skal være løgn, at jeg ikke får den til at hugge ordentligt. Jeg sætter derfor en spinner på, som har nogle meget hidsige farver, som er helt modsat den jeg ellers har fisket med. Jeg kaster ud og allerede i første kast er der hug. Denne gang sidder fisken der. Men jeg er meget nervøs under fighten, da oplevelsen med at den rev sig løs tidligere på dagen sidder i mig. Jeg ville næsten ikke kunne klare hvis det skete igen. Heldigvis sker det ikke og fisken må til sidst lade sig nettet. Jeg kan godt se at det er en fin fisk, men skyder den umiddelbart til at være mellem 4 og 5 kg.

Det går hurtigt op til bilen og jeg får ringet til Jesper for at høre om han er langt fra bilerne. Det er han heldigvis ikke og han kommer tilbage for at hjælpe med billeder. Efter endt foto session, så går turen til klubhuset for at få målt og vejet fisken, samt spist rundstykker. Da fisken kommer på vægten siger den 5,5 kg og 78 cm. Den er derved noget tungere end jeg først lige skød den til. Sikken en herlig morgen, og jeg har stadig svært ved at fatte at jeg allerede har fanget 3 flotte fisk denne sæson ved åen. Min første sæson som Karupå fisker er jeg allerede en succes på nuværende tidspunkt.

KarupÅ Rocks

Skrevet af Brian den jul 2, 2016 i Featured, I do my run | 0 kommentarer

KarupÅ Rocks!

Efter at karperne i lang tid har haft stor fokus har jeg bestemt mig for at begynde at dyrke noget mere af det nærmeste fiskeri for mig rent geografisk. Det vil helt konkret sige at gå efter havørrederne i KarupÅ og ved Limfjorden. Jeg har tit savnet at kunne hurtigt køre ud en aften og fiske et par enkelte timer og det var så det. Det har ikke rigtig været muligt med karperne, da de nærmeste vande ligger noget væk. Første træk i den nye strategi var selvfølgelig at blive medlem af Lystfiskerforeningen for Skive og omegn (LFSO). Dernæst kontaktede jeg Jesper Palm og Peder Lundsgaard, som er et par erfarne folk fra foreningen som jeg kender gennem andre aktiviteter. De var rigtig flinke til at fortælle mig om åen og vise den frem. Jeg har aldrig før sådan rigtig fisket i strømvand og havde ikke så mange ideer om hvordan den bedste taktik ville være osv. Ej heller hvor fiskenes standpladser ville være osv. Der gik nogle gode aftenener med dem og jeg tog også en del ture for mig selv. En enkelt aften havde jeg en mindre fisk påca 2 kg på krogen, men den hoppede meget hurtigt af igen. Men al den information og guidning havde selvfølgelig givet mig blod på tanden. På samme tid var jeg også realistisk og vidste godt at man ikke bare lige går ud og fanger fisk i KarupÅ. Så jeg havde egentlig sagt til mig selv at jeg nok ikke fangede noget her før jeg skulle på sommerferie. Men sådan skulle det ikke gå!

I informationsbrevet fra LFSO stod der at man kunne få en guidet tur med en af foreningens medlemmer, som hedder Johnny. Jeg kendte ham ikke før det, men fik så hørt at han er en utrolig dygtig fisker, som hvert år fanger mange fisk i åen. Vi aftalte at mødes en onsdag aften ved 16.30 tiden. Vi fik hurtigt en snak om kørte så ud til åen for at gå i gang. Vi gik en tur ved åen og stoppede op forskellige steder og snakkede tingene godt igennem om hvordan svingene skulle fiskes osv. Johnny var super god til at forklare det hele, så det var til at forstå. Vi tog selvfølgelig enkelte kast ved hvert sving, for lige at have helt styr på hvordan det skulle gøres. Men allerede da vi når til andet sving, så fortæller Johnny at det er en godt sving for spinnefiskere, men at han aldrig har fået noget der på flue. Der bliver livligt fortalt hvor fiskene burde stå og der bliver lavet et par kast…. på 2. kast er der fast fisk og fighten kan gå i gang. Jeg er hammer nervøs og ryster ærligt talt en smule. Den her fisk må bare ikke hoppe af. Da vi står lidt oppe på en skrænt, så tager Johnny mit net og hopper ned i vandetkanten, så han kan lande fisken derfra. Da fisken viser sig i overfladen første gang, så er der ingen tvivl om at det er en god fisk. Den tager en del udløb, da jeg ikke sætter bremsen for hårdt til at starte med. Men som fisken bliver mere og mere træt, så strammes bremsen og til sidst kan Johnny lande den. Vi bliver hurtigt enige om at det ikke giver meget mening at forsætte turen lige nu, da vi begge er noget oppe at køre over hvad der lige er sket. Vi bestemmer os for at køre til klubhuset og få den vejet og vist frem for de andre lystfiskere som befinder sig der. Vægten siger 5,75 kg og den måler 76 cm. Det giver en konditionsfaktor som er helt i top. Efter at have fået en god snak ved klubhuset, så kører jeg hjem for at aflevere fisken hos min kone og lige få en bid mad. Jeg er dog lidt i tvivl på dette tidspunkt om jeg skal afsted igen eller ej. Men efter lidt betænkningstid, så vil jeg egentlig gerne ud igen og bruge nogle af de ting jeg har læst de sidste dage af mine guider.

Jeg kører ud til åen igen og vælger samme zone som jeg lige har været i, men tager den anden ende i stedet. Jeg når kun at fiske ned til første sving før jeg mærker et godt hug igen. Fisken kommer op til overfladen hurtigt og jeg kan se det er en god fisk igen. Jeg prøver at lade vær at få i panik og styre fighten på en god måde. Fisken er flere gange helt oppe i overfladen, hvor den går helt amok og nærmest pisker vandet rundt. Jeg er flere gange sikker på, at den vil lykkes med at gøre sig fri af krogen. Men fisken bliver heldigvis træt at begynder at søge mod bunden igen. Jeg lægger lidt mere pres på den og til sidst må den give op og kommer til overfladen og vælter om på siden. Hurtigt får jeg den landet i nettet. Jeg skynder mig lidt opstrøms hvor en anden fisker lige er begyndt at fiske. Han hjælper lidt med et billede og vi får en hurtig snak.

Jeg kan på dette tidspunkt næsten ikke fatte, at jeg nu har fanget to fisk på den samme dag og så hurtigt efter jeg er blevet medlem og begyndt at fiske i åen. Den havde jeg slet ikke set komme. Udover at fangsterne så har været med mig, så vil jeg også sige at jeg er blevet utrolig glad for at gå ved åen. Det er en super dejlig stemning dernede og hyggeligt at støde ind i andre lystfiskere, som gerne vil snakke og fortælle. Jeg har kun følt mig meget velkommen i foreningen. Det er helt sikkert at en stor del af min tid som lystfisker frem, vil komme til at foregå ved åen.

Læs mere