Posts made in februar, 2016

De første karper

Skrevet af den feb 23, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

net2

De første karper

Vinter og fiskeri efter karper er ikke altid lige to ting der går godt sammen, men ikke destro mindre er det en rigtig god udfordring. Og når man endelig fanger en karpe om vinteren, så bliver man rigtig glad uanset størrelse. Jeg var selv rigtig heldig i december, da jeg fangede en lille karpe der og det lykkedes mig endnu engang på denne tur her og fange vinterkarper.

Turen gik til et lille konsortievand, som jeg er blevet medlem af. Det er en hyggelig mindre sø med en god bestand af mindre karper. Jeg havde flere dage forinden gjort en god partikelmix klar, dog ikke en kæmpe portion, da jeg fodrer lidt mindre om vinteren end om sommeren.

Jeg ankom til søen ved 8 tiden og fik snakket lidt med de andre der var der, og så var det ellers bare at få stillet op og gjort klar på denne lidt kolde morgen. To stænger blev rigget til med blow back rigs med en 15 mm live system boilie med en plastik topmajs. Den sidste stang fik kun to plastik majs på håret, hvilket skulle vise sig at være et godt valg på denne dag.

Allerede inden jeg havde stang nummer to i vandet, så fik jeg første run på stang nummer et. Desværre så satte fisken sig fast i noget grøde helt tæt på kanten hvor jeg stod, så jeg måtte give den lidt løs line for at få den fri. Det betød selvfølgelig at den fik sig gjort fri af krogen og kunne svømme væk. Det var selvfølgelig lidt en træls start, men på den anden side var jeg ved god mod når der var så hurtig action.

Jeg fik alle tre stænger kastet ud mod den modsatte bred og gik så derover og kunne fra land fodre over mine spots. I alt fiskede jeg kun 6 timer den dag, men havde alligevel 5 runs, hvor de tre blev til fisk på land. Det er bestemt godkendt for en vinterdag. Fiskenes størrelse var dog ikke imponerende, men hvad gør det. Jeg havde en god dag i selskab med en flok andre karpefiskere.

net1

Læs mere