På tur med Maagen.com igen
På tur med Maagen.com igen
Når klokken ringen kl 03.30 om natten, så er det bare ikke fordi man er super frisk… og det er uanset hvilken spændende tur der ligger forude. Jeg havde gået og glædet mig rigtig meget til at komme en tur på havet igen efter torsk. Jeg havde tidligere kun prøvet det en enkelt gang før, hvilket var med samme skib som denne tur. Skibet hedder Maagen og sejler ud fra Nr. Vorupør. Det er først og fremmest en hyggelig båd, som er en rigtig lille kutter. Det specielle ved Nr. Vorupør strand er, at bådene bliver trukket op på sandet via nogle reb. Det samme gør sig så gældende når de skal ud igen. Så vidt jeg ved, så er det eneste sted man stadig gør sådan.
Der var afgang klokken 5.30 og præcis kl 5 stod jeg klar på båden. Nu kunne de torsk bare komme an og gerne mange af dem. Jeg fik rigget stangen til inden afgang, da det trods alt er lidt lettere end på en gyngede båd. Da jeg kiggede ud over vandet tænkte jeg, at det så da meget stille ud og det ikke skulle blive noget problem. Men hvor tog jeg fejl! Det skal siges at sidst jeg var afsted, havde jeg ikke taget nogen søsyge tabletter og måtte kaste op over rælingen indtil en venlig sjæl gav min en tablet og jeg klarede så resten af turen uden problemer. Denne gang havde jeg taget en tablet da jeg ankom til skibet.
Vi sejler ud og på dette tidspunkt er vejret ok. Ingen regn og bølgerne ikke alt for slemme. Men som dagen går, så bliver bølgerne bare større og større og slår engang imellem ind over skibet, så det føles som man får en spand kold vand i hovedet. Desuden begynder det at regne og havde tøjet ikke været vandtæt, så havde jeg været gennemblødt fra top til tå. Jeg er en rigtig landkrabbe og jeg må ærlig indrømme at jeg blev en smule utryg ved de højre bølger under transport fra spot til spot. De første par gange holdt jeg så godt fast i bænk og gelænder at jeg var ved at få krampe i armene. Men som dagen gik, fik jeg et mere “normalt” forhold til det, da jeg selvfølgelig fandt ud af at jeg ikke var ved at falde overbord eller noget. Det var dog noget en prøvelse med det hårde vejr for mig.
Vi begynder ret hurtigt at fange lidt fisk, dog ikke i kæmpe mængder. Det starter lidt sløvere for mig end mine sidemænd. Især da de to første torsk jeg fanger er så små at de ryger ud igen. Så det er faktisk først på 3 spot at jeg får min første torsk, som kommer med hjem. Det hjælper med fangster op af dagen, og især på sidste vrag går det stærkt og jeg når derved at komme op på gennemsnittet på båden. Der er dog et par stykker som fanger noget flere end de fleste af os andre. Jeg fik en enkelt ny art i dag, da jeg fangede en knurhane, som jeg aldrig har fanget før
Jeg kan virkelig anbefale at fiske med Maagen, da både skibber Thøge og medhjælper Svend er nogle rigtig flinke og sjove fyre at sejle med. Der er bare styr på tingene og man får den hjælp man skal have. At vejret var som det var i dag, er de jo trods alt ikke herre over.
Læs mereHyggetur til den lokale P&T
Hyggetur til den lokale P&T
Under en grillaften den anden dag, kom min bror pludselig på om vi ikke skulle tage ud og fiske dagen efter. Han plejer ellers ikke sådan at fiske, andet end når vi har taget nogle ture sammen som familie. Men vi aftalte lige at se vejret an og så ellers besøge den lokale put and take i Oddense, hvis det viste sig at være ok. På trods af en dag med meget regn og mørke skyer, så så aftenen ud til at blive regnfri og vi bestemte os til at skulle afsted. Det var kun min bror, min nevø og jeg. Min brors kæreste var så venlig at komme med cola og kage til os, så det var slet ikke så dårligt.
Vi ville kun lige tage to timers fiskeri fra kl 19.15-21.15. Bare lige for at være lidt afsted og måske være heldig at fange en ørred eller to. Jeg startede ud med lidt spinnefiskeri, mens min bror og nevø fiskede med powerbait. Vi så et par fisk springe lige da vi kom, men kunne ikke høreså mange meldinger om fisk rundt om søen. Der gik dog ikke længe fra da vi kom før vi så fisk blive fanget, samt se at der var fanget lidt allerede.
Efter en halv times tid bestemmer jeg mig dog til at fiske lidt med min fluestang. Jeg går derfor ned i den ene ende, da der kun er rigtig plads til de i de to ender. Men desværre så sker der ikke rigtig noget og vinden driller en smule. Jeg pakker derfor fluestangen ned og spinnefisker igen med en lille hvid stripper. Det viser sig at være et godt valg. Ca 20 minutter før vi skal stopper kommer der er et godt hug og derefter et godt udløb på min spinnestang og en flot regnbueørred er kroget. Desværre knækker min stang midt under fighten og nu er gode råd dyre. Heldigvis er der stadig to øjer tilbage på den resterende del af stangen og det lykkes med nød og næppe at få fisken ind over netkanten. Mens vi bror og nevø fisker færdig, går jeg op og får vejet og renset den flotte 2,4 kg regnbueørred. Alt i alt en rigtig hyggelig tur til HP’s fiskesø i Oddense.
Læs mere5 x ny PR i Ny Thorup
5 x ny PR i Ny Thorup
Sommerferien er over den lille familie her, og vi har siden foråret snakket om at det kunne være sjovt at tage afsted alle sammen og sove i telt og fiske. Nu kom muligheden endelig og afsted drog den lille familie. Min kone har aldrig rigtig prøvet at sove i telt før, så det alene var jo spændende. Mine overvejelser gik mere på, hvor turen skulle gå hen. Det skulle nok enten være en karpetur til et af mine mest besøgte steder eller også skulle det være en p&t med overnatningsmulighed. Valget faldt på Ny Thorup Fiskepark, da man ret billigt kan fiske stør i 24 timer. Det koster faktisk kun 300 kr for 2 stænger og der er masser af fine store fisk deroppe. Der har været rigtig mange rapporter om gode fangster de sidste uger, så det var jo helt perfekt. Det var også et godt valg som familie, da der jo er toilet faciliteter osv, hvilket min kone satte stor pris på.
Vi ankom ved aftens tid og begyndte hurtigt at få sat det lille iglo telt op og min søn var meget oppe at køre. Han syntes det var vildt spændende at være afsted. Stængerne kom da også i vandet før end vi kunne begynde at finde enganggrillen frem og lave aftensmaden. Ret hurtigt kom første hug, men desværre uden at kunne kroge fisken. Det skete et par gange i løbet af aftenen og jeg var ved at blive lidt rådvild. Jeg havde valgt at prøve med skalle på den ene stang og en pop-up på den anden. Begge dele noget jeg havde hørt om havde virket godt for andre deroppe fornyeligt. Det viste sig dog hurtigt, at det var den med skalle på, som der var mest bud efter. Resten af aftenen gik uden så meget action, udover alle de fiske vi kunne se og høre springe rundt omkring. Og jeg kan da lige hilse og sige at det giver noget af et plask når sådan en 15 kg stør springer over vandet og lander igen.
Natten skulle heldigvis vise sig at være mere effektiv, selvom det startede skidt. Mine bidalarmer hvinede ca hver halve time. Men som mange ved, så hugger stør forsigtig og er du ikke hurtig, så er de væk igen. Derfor mistede jeg en del hug, da jeg ikke nåede at komme ud af teltet hurtigt nok. Da det var sket en ca 3 gange, så valgte jeg at blive oppe og sidde ved stængerne lidt, da jeg nu egentlig gerne ville have fanget første fisk…og bom efter 5-10 minutter lyder bidmelderen igen og jeg tager resolut stangen og giver modhug. Der er fast fisk og fighten kan begynde. Jeg får kaldt på min kone, som kommer ud og tager nettet. På trods af hun aldrig har fisket rigtig før, så klarer hun netningen af fiskene rigtig flot. Og det ville være svært at klare det uden hendes hjælp. Klokken er på dette tidspunkt lige blevet 02. Efter en rigtig god og hård fight kan jeg 02.18 lande en flot stør på hele 152 cm. Desværre løber min vægt tør for strøm under vejningen. Et kvalificeret bud på vægten vil være lige under 20 kg. Nu var vi i gang og bare en time senere bliver fisk nummer 2 landet. Denne gang en beluga på 146 cm. Jeg valgte herefter at tage stængerne ind og få sovet nogle timer.
Da klokken så runde kl 05.30 så blev stængerne kastet ud igen og det skulle vise sig at være et god valg. Herover de tidlige morgentimer, så fik vi landet 3 fine beluga stør mere på hhv 138, 145 og 146 cm. Så et forsigtig skud på vægt vil være at de stør vi fangede var mellem 14 og 19 kg. Alle var i hvert fald over min tidligere PR på 13 kg for beluga stør. Hen på formiddagen døde huggende lidt ud og vi valgte af pakke sammen ved middagstid efter en rigtig god tur for hele familien ved Ny Thorup Fiskepark.
Læs mereSmå karper på take-apart
Små karper på take-apart
Igennem længere tid havde jeg snakket med en fiskemakker om at komme med ud og prøve hans take-apart (TAP) udstyr. Vi har været på nogle karpeture sammen, hvor vi har brugt det traditionelle karpeudstyr med, store 12 fods stænger og bundrigs. Men Reijn har en baggrund som medefisker, og det er generelt det han har gjort mest i tidligere, så han lovede at vise lidt om hvordan det fungerede. Vi aftalte derfor at mødes ved en lille bydam, som vi vidste havde en del småkarper. Det ville være perfekt til at jeg kunne få prøvet at fiske på denne måde.
Da Reijn ankom blev jeg alligevel overrasket over hvor meget udstyr der skulle til. Bilen var helt proppet med ting og sager. Nu skulle han selvfølgelig også have dobbelt med, så der var udstyr jeg kunne låne osv. Take-apart stangen er et kapital for sig. Det er en lang stang som er led-delt i mange små sektioner. I det yderste led sidder der en elestik, hvorpå man binder en forfang. Det er så denne elestik som giver fisken rum til at løbe med linen, da der intet hjul er på stangen. Så der er ikke noget med at kaste ud. I stedet fører man stangen ud over det spot, hvor man har fodret op. Derefter lader man tacklet dumpe ned i vandet og så venter man ellers på at man kan se det lille flåd gå under. Når der så er bid, så trækker man stangen stille og roligt baglæns, indtil man kan afmontere den yderste del og tage det sidste af fighten her inden fisken landes i nettet.
Der gik heldigvis heller ikke lang tid efter jeg havde lagt tacklet ud med en lille majs på krogen, før end jeg kunne lande den første lille karpe. Det var ikke fordi vi fangede vildt mange, og på reijns side af det åkande bælte vi fiskede var betingelserne svære pga vind og solens genspejling i vandet. Men som tiden gik og vinden stilnede af, og Reijns fodring begyndte at virke, så fik han alligevel vist hvem der var den erfarne. Han fangede en del flere fisk end vi andre gjorde.
Det var alt i alt en rigtig hyggelig fiske session, og det var sjovt at prøve noget fiskeri der er så anderledes. Man må sige at der er nogle store fordele ved denne form for fiskeri, da man kan helt nøjagtig kan fodre og fiske over et helt bestemt spot. Selvom stangen er meget lang (13 meter), så har det dog også nogle ulemper, som at man ikke kan fiske meget lang fra hvor man befinder sig. Jeg kan kun anbefale at prøve det!
Læs mereMidtjysk Lystfiskercenter
Midtjysk Lystfiskercenter
Vækkeuret ringede allerede kl 03.30 og så var det ellers bare op og få gjort klar til endnu en spændende fisketur. Denne gang gik turen til Midtjysk Lystfiskercenter lidt syd for Herning. Mig og min fiskemakker Emil havde bestemt os for at køre hjemmefra i god tid, så vi kunne starte fiskeriet kort efter solopgang. Det er ofte her der er mest gang i fiskeriet i sommerperioden. Vejrudsigten havde lovet en lidt overskyet dag, men uden regn og ikke alt for meget vind. Det meste af vejen derned i bilen små regnede det dog, så vi var lidt spændte på hvordan vejret skulle blive resten af dagen. Men heldigvis blev det fantastisk fiskevejr. Ingen regn og det meste af dagen uden meget vind. Det var kun til sidst at det begyndte at blæse en smule.
Vi havde en smule svært ved lige at finde stedet, men efter en enkelt fejlkørsel, så kom vi ned til den naturskønne sø. Ja sø er jo ikke den rigtige betegnelse, da stedet består af ikke mindre end 6 søer. En større sø og så nogle mindre. Finn, som hjælper med at drive stedet, fortalte os at det oprindeligt havde været et dambrug og først senere med tiden er blevet til en put and take. Når man ved det og kigger på designet over området kan man godt se det. Især da flere af de mindre søer er firkantede og Finn fortalte hvordan de større søer blev dannet ved at fjerne voldene mellem de små damme.
Man skal ikke tage i Midtjysk Lystfiskercenter hvis man forventer luksus og alle mulige faciliteter. Der er dog de mest basale ting, som fine veje mellem søerne, græs og vegetation er slået, rensehus, toiletter samt borde og bænke. Men man skal derimod komme hvis man ønsker at komme en hyggelig sø i meget flotte omgivelser, hvor man kan fiske til rigtig fornuftige priser. Ja faktisk vil jeg sige at prisen nærmer sig noget nær halvdelen af hvad der er normen for en put and take i dag. Men det er ikke billigt fordi der ingen fisk er. For det er der! Allerede da vi ankom kunne vi fra bilen spotte de første fisk. Resten af dagene bekræftede da også kun dette. Dog vil jeg sige at størrelsen på fiskene måske var en smule til den bette side. Men Finn fortalte at det var fordi de havde fået en sending fornyeligt hvor der havde været lidt for mange små i. Da Finn kom og satte nye fisk i idag, så så vi jo de nye fisk og her var der altså mange pæne størrelser imellem.
Vi fiskede en hel del med flue og det gav da også ret hurtigt resultat. Emil, som er en ret garvet fluefisker fisk ret hurtig ram på en del ørreder på denne måde. Derefter fik vi også nogle stykker på land ved at bruge powerbait med hvidløgssmag på et gliderig på bunden. Det viste sig at være meget giftig i den ene halvstore sø, hvor der var meget grøde på bunden. Med gliderigget, så løftede powerbaiten sig op over grøden og blevet taget gang på gang af ørrederne. En af mine store mål i dag var at prøve at fange en af de guldørreder, som der svømmede en del rundt af. Men desværre måtte jeg give fortabt og se det som en rød(guld) klud i hovedet på mig, hver gang de guldørreder stille og roligt svømmede pænt uinteresseret forbi min flue. Jeg endte selv med at fange 5 fisk i alt, hvor de to var på flue og de tre på powerbait. Emil overgik mig med mange længder og fangede en stor mængde fisk og også nogle der var en del større end dem jeg fangede. Nogle enkelte af de små blev ikke hjemtaget.
Jeg kan kun anbefale at tage en tur til Midtjysk Lystfiskercenter, da det er et utrolig hyggeligt sted. Du kan læse mere på deres hjemmeside ved at trykke her: Midtjysk Lystfiskercenter eller tjekke deres facebook side her: Facebook
Læs mere
Nye kommentarer