Den nye sø leverer igen!
Den nye sø leverer igen!
Jeg var på endnu en tur til den nye sø, som var destinationen på turen i mit sidste indlæg. Jeg var afsted med den samme fiskemakker som sidst, men derudover havde jeg min søn på 4 år med også. Han er begyndt at vise stor interesse for fiskeri og nok også bare meget det at komme med far. Han er begyndt at spørge om fiskegrej og har startet sin egen lille samling. Vejrudsigten til dagens tur lovede rigtig godt, men da vi fik læsset barrowen til og begyndte at gå mod søen måtte vi sande at det da blæste en del mere end hvad de havde lovet. Det var derfor en lidt lang tur i frisk vind og op af bakke med en stor oppakning samt en dreng på 4 år. Men der var ingen sure miner da vi kom frem til søen og vi havde så samtidig fået dagens motion.
Der går kun ca 30 minutter efter min makker har fået sine stænger ud før hans bidmelder giver lyd fra sig. Men desværre er der ikke fast fisk da han tager stangen. Det samme sker kort tid efter igen. Det er super ærgerligt for ham, men det var jo gode tegn på at der var aktivitet hos fiskene på dagen. Mine stænger havde dog ikke vist noget tegn på noget endnu, så jeg valgte at lægge dem om med friske pva net. Det skulle vise sig at være en god stretegi, for kort efter står jeg og kigger på mine stænger og kan pludselig se min ene hanger løfte sig en cm eller to og falde igen og der sker en gang til, samtidig med at jeg kan se spidsen bøje en smule. Jeg tager straks stangen og får strammet linen op og der er fast fisk og endda med lidt tyngde i. Jeg kalder straks på min søn, som får lov at mærke hvordan den tunge fisk trækker og hjælper med at dreje på hjulet. Fisken kommer ind uden den store dramatik og min makker tager den sikkert med nettet. Da vi får den op er det en fisk i fin størrelse for søen taget i betragtning og en af de største fisk der er set derfra. Vægten siger 5,6 kg og er en fin spejlkarpe i flotte farver. Min søn var både begejstret, men også en smule bange for den store fisk på en gang. Uden tvivl så har han fået en stor oplevelse ud af det, og vi havde en rigtig hyggelig dag ved søen.
Læs mereNy sø giver fisk
Ny sø giver fisk
Nogle gange skal man kæmpe længe for at knække koden og finde ud af hvordan man skal fiske en sø. Og andre gange er man heldig/god at få hul på det med det samme. Sådan var det med den sø jeg besøgte tidligere på måneden sammen med en kammerat. Han har fisket den flere gange sidste år og fanget fine fisk derfra, men for mig var det første tur til søen. Det er en dejlig lille skovsø, som ligger helt for sig selv og hvor det kræver at man tager en rask lille gåtur i terrænet for at nå til. Men når man så er nået frem, så er det også en hyggelig oase for hverdagens travle liv. På denne tur valgte jeg at køre med pop ups på alle 3 stænger, da jeg ikke havde en bedre ide til hvad jeg skulle starte med eller hvordan bunden ville være. Det viste sig ret hurtigt at være et godt valg, da jeg efter ca halvanden time fanger en flot spejlkarpe på ca 3,5-4 kg. Desværre så var det eneste fisk vi fangede denne dag, da vi ellers så en masse aktivitet rundt i søen. Vi prøvede at kaste til de steder vi så fisk, men desværre kunne vi ikke lokke dem til noget. Jeg ser frem til næste tur til søen her i den kommende fremtid, så må vi se om jeg kan gentage succen.
Læs mere
Nye kommentarer