Ingen karper i dag, men dog en ny art
Ingen karper i dag, men dog en ny art
Søndag morgen og klokken var kun 6, men alligevel var det bare at komme ud og sengen og få spist morgenmad. Selvom efteråret har været mildt, så kan jeg godt mærke at det er blevet sværere og sværere at komme ud af sengen i kulden og mørket. Vi var dog 4 kammerater der havde bestemt os for at at starte fiskeriet efter karper allerede fra det første dagslys brød frem. De tre af os er mindre erfarne karperfiskere, men den sidste har lidt mere erfaring under huden. Stedet var et lokalt sted, hvor vi vidste med sikkerhed at der går lidt karper, men hvor mange og hvor store var spørgsmålet. Nogen helt andet var jo om vi overhovedet kunne få karperne til at bide på. Men med billedet herover, så er den spænding jo lidt ødelagt.
Vi havde jo i alt 12 linerne i vandet til sammen, men desværre betød det ikke er orgie af fisk på land. Det havde vi nu heller ikke forventet overhovedet og vi havde da også gjort os klart før tid at vi jo sagtens kunne ende med en nul-tur i dag.
Efter at have fået det hele stillet op, var det bare tid til at vente og vente og vente. Jeg var dog noget spændt på det udstyrmæssige, da jeg havde fået gjort en del indkøb siden sidste tur. Jeg havde både fået nye stænger og nye bidmeldere. Stængerne er nogle forholdsvis billige Ron Thompson Tyran Carp, men som er aldeldes fornuftige til prisen. Bidmelderne er nogle Delkim plus, som jeg havde fundet brugt til en overkommelig pris. Jeg har tidligere set min makker bruge dem og været meget imponeret over det følsomhed og reaktion. Derfor har det sidsen været et ønske for mig at få sådan et sæt.
Desværre skulle jeg ikke se bidmelderne i aktion idag, da jeg ikke selv fik nogen fisk på land. Selvom der et par gange var lidt bevægelse omkring mine baits og det medfødte nogle få “blips” på bidmelderne…. men ikke noget run. Desværre! De 3 andre så heller ikke meget til aktivitet denne dag, men det betød ikke at vi ikke hyggede os. Dagen gik fint med en masse hygge- og udstyrssnak, som nu hører sig til på sådan en karpetur. Jeg tror også mange af os lærte en del af hinanden, da den ene og den anden kendte til forskelllige ting som de andre ikke havde hørt før.
Da vi var ved at være nået derhen af, hvor det var tid til at pakke sammen, så lykkes det dog alligevel Eddie at fange en fin lille spejlkarpe. Den kom lige da han var ved at pakke sammen, og havde faktisk fået pakket nettet sammen. Det lykkedes dog alligevel at lande fisken fint og få den fotograferet og beundret af alle 4 fiskere.
At jeg ikke fik nogen fisk på land, er nok alligevel ikke helt rigtig, da jeg fiskede efter agnfisk til de kommende geddeture, og under det fiskeri fangede jeg en ny art. Det var en tre-pigget hundestejle. Jeg har vist fanget dem som barn med net før, men nu tæller den som en ny art i mit voksne liv. Desuden tog jeg lige en time med wobler i en ny geddesø på vej hjem. En af de andre på dagens tur havde fanget en del gedder i den pågældende sø dagen før, men der var ikke meget at komme efter idag. Det må bare ikke lige have været min dag. Jeg er dog rigtig glad på Eddies vegne, at han fik den flotte spejlkarpe på land. Det tror jeg højnede moralen hos os alle fire og gjorde dagen det hele værd.
Læs mereMin første karpe
Min første karpe
Endelig lykkedes det, men havde ikke lige forventet den fisk!
Jeg var stået op kl 05, for at hente min fiskemakker Bo, som igen havde lovet at tage med på jagt efter karper. Det var nemlig ikke lykkedes mig at fange en karpe på vores sidste tur sammen på trods af kyndig vejledning og masser af tips fra min makker. Men nu skulle det altså være. Så vi var afsted igen på en tur, som måske kunne være sidste tur for denne sæson efter karper, da geddesæsonen jo så småt er begyndt.
Kl 7.30 stod vi klar ved vandet og håbet var højt. Hurtigt blev der rigget til og linerne kom i vandet, så var der kun tilbage at vente.
Men allerede før middag begyndte min bidmelder at give nogle små bib, men det var ikke noget run. Så i første omgang gjorde jeg ingenting. Lidt efter kunne jeg se noget trække i snøren så stangspidsen vippede lidt og straks gav jeg et modhug. Fisken var kroget og efter en meget lille og let fight kunne jeg lande min første karpe. Søen vi fiskede i har en sund bestand af skælkarper, og så nogle få græskarper og få spejlkarper. Men min karpe var en græskarpe, så jeg var jo ekstra begejstret, da jeg jo helt klart havde forventet en skælkarpe. Det var dog ikke en stor en af slagsen, da den kun vejede 2,9 kg. Men hvem siger succes kan måles i kg, og slet ikke når det er den første fisk af en art. Jeg var i hvert fald rigtig glad og lykkelig for min fangst. Og set fra den positive side, så har jeg jo en rimelig PR, som jeg kan slå næste gang.
Det eneste der kunne dæmpe min begejstring lidt, var at jeg jo havde håbet på et stort og kraftfuld run, samt en lang og sej fight. Men det fik jeg altså ikke hos min første karpe, Det kommer helt sikkert ved den næste.
Min fiskemakker Bo lavede et stunt, som har har gjort på begge de sidste karpe ture. Nemlig det at fange en fiske på sidste stang mens han var ved at pakke de to andre ned. Så altså lige på falde rebet. Han fik en flot skælkarpe på næsten 6 kg. Det var desuden rigtig fedt i dag at være ude og afprøve nye hjul, som jeg har fået købt (en af dem drillede dog lidt)
Læs mere
Nye kommentarer