Farsdag i Aalsbogård
Farsdag i Aalsbogård
Her i anledningen af den forlængede weekenden i pinsen, samt at det også er farsdag, så tog vi afsted hele familien og tog en overnatning i Aalsbogård Lystfiskersøer. Målet var at få lidt fisk på land uanset hvilke arter vi kunne få i tale, men samtidig så jeg rigtig gerne at der var en karpe i mellem. Vi ankom hen på eftermiddagen og fik først sat teltet op, så vi havde en base at gå ud fra. Først derefter kunne jeg begynde at få rigget stænger til og få dem lagt ud på de spots jeg havde forudset mig. På pladsen jeg havde valgt lå der folk på begge sider, så det begrænsede mig en smule i valg af spots. Men det skulle vise sig at være helt fint, for det spot som lidt ligefrem fra min bivvy var det spot som gav alle turens fisk. Allerede efter ca 30 minutter, så går bidmelderen og efter en intens fight, med Martin (ejeren) der optog video og en del tilskuer der så på, så kunne jeg lande en 21 kg hvid stør. Det skulle vise sig at være første gang den var på land, så vi fik lov at navngive den. Den kom til at hedde Zeus efter vores gamle hund.
Der var en del pilleri i løbet af aftenen, men desværre endte det ikke i flere fangne fisk, udover en gedde som tog min bait mens jeg trak ind. Det er nu anden tur i træk det sker. Hvor skørt er det lige. Efter klokken slog midnat, så kørte stangen igen og turens første karpe kunne landes. Det var en fin skælkarpe på ca 7 kg. Kort tid derefter var den gal igen og endnu en skælkarpe kunne landes. Denne var en smule mindre på 6 kg. Derefter var det som om karperne holdt op med at bide, men der blev ikke stille af den grund. I løbet af natten lykkes det at fange 3 små russere samt en ca 15+ kg beluga stør.
Alt i alt var det en mere end godkendt tur, da vi alle tre hyggede os og samtidig fik vi også fanget nogle fisk. Desuden kan jeg ikke anbefale søen nok, da det er en dejlig sø at være ved. Ejeren er meget service minded og der bliver gjort meget for at gæsterne har en god oplevelse ved søen. Når vi kommer som familie, så er det også et plus at der er en lille legeplads samt der er pænt og rent toilet. Vi benyttede os da også af at smutte op i kiosken og købe en is, samt kigge (og købe) en smule udstyr/foder, som de også sælger deroppe.
Læs mereRoskilde med en lille afstikker
Roskilde med en lille afstikker
Her på det sidste har jeg været nogle gange i roskilde Fiskeland og det var igen tid til et smut til Sjælland. Denne gang dog kun to overnatninger før turen gik videre til et andet privat vand, hvor vi skulle være et enkelt døgn. De to første overnatninger i Roskilde var rigtig fine og gav to fisk til mig på henholdsvis 9 og 11 kg. Den mindste en skæller og den største en spejlkarpe og det vil sige den ene er ny dansk pr i spejlkarpe for mig. Generelt har Roskilde leveret ret jævnt for mig gennem turene og ud af de 5 ture jeg har været derovre sidste år og i år, så har kun en af dem været en nultur. Når jeg regner gennemsnittet ud på antal fangne fisk pr tur, så siger den lige nøjagtig 2 fisk pr tur. Det synes jeg er helt fint.
Efter vi var færdige i Roskilde pga den var lejet ud resten af weekenden, så kørte vi til et privat vand, som vi har adgang til. Her lykkedes det også at fange en karpe, som vejede 6 kg. Jeg mistede yderligere 3 fisk og kunne til aller sidst lande en gedde, som huggede på mit rig i mens jeg trak ind. Det var lidt en spøjs oplevelse
Nye kommentarer