I do my run

Der er gang i åen

Skrevet af den jul 14, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

1

Der er gang i åen

jeg nåede faktisk lige at blive lidt i tvivl om jeg egentlig skulle have fortsat mit medlemskab af LFSO i år, da jeg var både i tvivl om hvor meget jeg ville komme til at bruge det, da jeg gerne vil se om jeg ikke kan fange min første laks i år. Men samtidig var jeg også i tvivl om hvor meget gang der ville være i år, da jeg langt hen i forsommeren ikke rigtig hørte nogle positive historier om majspringere osv.

Men endelig kom det første store træk efter at det regnede nogle dage og der var ret hård blæst. Det træk kom noget senere end det plejer, men det er super dejligt at der nu er gang i det. Jeg var ved åen en af de første dage efter uvejret sammen med William og vi havde da også en fisk på, som desværre slap fri igen. Derefter ventede jeg lige et par dage før der blev en mulighed for at komme afsted igen. Jeg stod tidligt op og var ved år før kl 5 og kunne begynde mit fiskeri. Der var dog allerede 2 andre på det stykke ved åen hvor jeg gerne ville fiske. Men skidt med det, da det ikke behøver betyde at man ikke fanger noget. Jeg gik tvært imod bare lidt længere væk fra parkeringspladsen og startede mit fiskeri.

Det var en lidt kold morgen og jeg lavede en stor fejl ved ikke at tage min vaders på. Morgendugen sad nemlig frisk og kold på beplantningen og jeg blev hurtigt gennemblødt op til jakken mens jeg gik hen for at starte fiskeriet. Men allerede efter 10-15 fiskeri, så er der fast fisk. Det er ikke nogen kæmpe, men heller ikke en helt lille fisk. Der er virkelig kamp i den og den når at springe 4-5 gange over vandet, selvom jeg ellers gør hvad jeg kan for ikke at presse den for meget. Jeg har desværre tidligere oplevet at for hårdt pres og spring over vandet kan blive lig med en mistet fisk. Heldigvis sker det ikke denne dag og jeg kan lande fisken sikkert i mit net. Det er en rigtig tyk fisk som kun måler 55 cm, men vejer 2,3 kg, hvilket giver en konditionsfaktor på 1,38, hvilket er ret godt.

Fisken kom med hjem og blev tilberedt samme aften, da vi havde gæster på besøg. Jeg kan sige at den smagte rigtig godt

Læs mere

Juniorafdelingen i HOF

Skrevet af den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

2

Juniorafdelingen i HOF

Min søn William er begyndt at interessere sig rigtig meget for fiskeri, og vil generelt rigtig gerne med på tur. Det har han egentlig gerne ville det sidste par år også, men forskellen er at nu vil han gerne fiske for sig selv og ikke kun hjælpe til. Det er rigtig dejligt, da det føles som om vi nu rigtig er fælles om det og ikke kun mig der hjælper ham. Jeg har et stykke tid haft kigget på at melde ham ind i en forening, da jeg tænkte at det også vil være sjovt for ham at møde andre jævnaldrende som har samme interesse. Desværre så er juniorafdelinger indenfor fiskeri ikke ligefrem dem der er flest af. Generelt har foreninger det svært i tiden og det samme gælder indenfor fiskeri.

Jeg har ved at par lejligheder snakket med en af lederne for juniorafdelingen i Holstebro (HOF) og skrev til ham angående at komme forbi, da jeg så de havde åbent hus her i juli. Jeg var først lige undersøgende for om William var for ung til at være med. Men det blev hurtigt slået fast at det var han ikke og han var velkommen. Så vi kom til åbent hus og det var virkelig et fint arrangement. Først og fremmest var der mange flere besøgende end jeg lige have forestillet mig. Børnene havde mulighed for selv at fremstille spinnere, male blink og binde fluer. Derudover kunne mange også komme ud og prøve at kaste med fluestang, men det ville William dog ikke denne dag.

Min søn var meget optaget af at man selv kunne lave sit udstyr og jeg kunne næsten ikke følge med til at hjælpe ham, da han havde fart på. Og han fik da også lavet en helt lille bunke af endegrej inden dagen var omme. Han fik også bundet en flue under kyndig vejledning og den blev faktisk rigtig fin. Han havde en lang bedre finmotorik end jeg lige troede, og det blev da også rost fra instruktøren.

Til slut endte vi med at grille pølser og drikke sodavand. Det var virkelig en god dag og William glæder sig til at komme igen.

Efter arrangementet var vi lige en tur i storåen igen og fiske, som vi også havde været før det startede. Men desværre var der ingen laks der ville lege med denne dag. Vi fik dog ikke helt en nultur, da det lykkedes at fange en lille gedde.

3

Læs mere

fladfisk efter mange års pause

Skrevet af den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

2

fladfisk efter mange års pause

Da jeg var barn var jeg ofte med familie ude og fiske ved vestkysten, og jeg husker det som gode ture med mange fisk. Jeg husker selvfølgelig at vi fangede mange fladfisk, men også at vi fangede ålekvabber, som min bedstemor så lavede på panden når vi kom hjem. Der var noget med at de havde grønne ben og kunne finde på at springe af panden selvom de jo var døde.

Imellem tiden har jeg dog ikke rigtig været ude og fiske efter fladfisk, men for et par dage siden kom der endelig en mulighed for at komme afsted sammen med en kammerat, som har rimelig godt styr på den type fiskeri. Han har været en del afsted her de sidste par år og jeg havde derfor på forhånd sørget for at få købt d et mest nødvendige ind, så chancen for succes var størst muligt. Her kunne jeg blandt andet høre at en lang og stærk stang og store bly godt kan gøre en forskel på at kunne nå ud til fiskene. Jeg købte derfor en 12 fods karpe stang og en god håndfuld tunge bly.

Vi begav os lidt før aften mod molen og efter en god lang køretur nåede vi frem ved aftenstid. Vi havde lige gjort et enkelt stop på vejen for at købe børsteorm. I min barndom var det alt sandorm vi brugte og jeg husker tydeligt hvordan fingrene kunne blive både slimede og især gule efter at have sat orme på krogen. Børsteormene derimod afgiver ikke samme gule farve, men derimod kan de godt finde på at nappe lidt og har et ret kraftigt mundparti. Men det er nu ikke noget problem at sætte dem på krogen.

Da vi ankom var der ikke mange på molen endnu og vi fik hurtigt rigget til og kastet ud. Jeg var lidt nervøs for om vi skulle komme hjem med en nultur, da jeg jo gerne ville fange noget her på den første fladfisketur efter så mange år. Den tvivl blev hurtigt gjort til skamme, da vi havde så meget action at man skulle tro det var løgn. Mange gange nåede jeg ikke engang at stramme linen op før det huggede på stangen igen. Desværre så var det især meget små isinger som var interesserede i vores agn og det blev ikke til mange fisk der holdte målet. Men det gjorde nu ikke så meget lige denne dag, da det bare var fedt at få nogle fisk på land, så må de lidt større vente til en anden dag.

Da det begyndte at blive mørkt skiftede vi over til en anden plads på molen for at fiske på indersiden og forhåbentlig ikke fange flere af de små isinger, da vi nu havde fået nok efter at have hevet omkring 50 stk på land…. mindst. Den nye plads gav pote og vi fik et par større eksemplarer her, men også en enkelt sej og en ålekvabbe.

Alt i alt var det en rigtig god og hyggelig tur, som jeg glæder mig til at gentage engang inden alt for længe

1

3

Læs mere

Makrel forbandelsen er brudt

Skrevet af den jun 27, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

1

Makrel forbandelsen er brudt

Makrelsæsonen har igennem nogle år været noget jeg både har glædet mig til, men samtidig og frygtet. Frygten kommer af at jeg har tabt tal på hvor mange gange jeg har kørt til både Vesterhavet og østsiden for at fange makreller, men hvor det ikke er lykkes. I de sidste år har de første 4-5 ture oftest været uden ret meget held. Det er endda selvom jeg har gjort mit forarbejde godt og kørt de steder hen hvor der har været meldinger om fisk gennem et stykke tid og når forholdene var været mest optimale.

Idag stod den så på første skud på makrel i denne sæson. Det er stadig lidt tidligt med makrellerne, men der har dog været en pålidelig melding af fangsterne gennem de sidste par uger og jeg tænkte at nu var tiden inde. Jeg kunne se på vinden at den havde stået i øst de sidste par dage og at det i aften ville vende. Så det var også nu der skulle rykkes, hvis ikke der skulle gå nogle dage inden det ville blive muligt igen. Makreller på vestkysten er bare bedst i østenvind. Min søn skulle med på turen, så jeg kiggede også efter steder hvor det var rimelig fremkommeligt og nemt at gå til og vi besluttede os at køre til Thorsminde og prøve. Vel ankommer ved 7 tiden kunne vi se en masse andre lystfiskere allerede var i gang med fiskeriet, men samtidig blev det også tydeligt at der ikke var gang i det store makrelbonanza. Vi gav det er forsøg en times tid, men det var kun en masse stavsild vi så og der blev fanget. Vi valgte derfor at stoppe fiskeriet for denne dag og i stedet køre hjem ad og bruge tiden på noget hygge.

Vi blev dog enige om lige at stoppe et sted på vejen hjem og gå ned og kigge ved stranden. På en af høfterne stod en anden fisker og fiskede og fortalte at de havde haft lidt held med det når makrellerne havde været helt ind. Samtidig kunne man her se makrellerne jage og små fisk springe fri af vandet, samtidig med at mågerne jagede de små fisk fra oven. Et dejligt syn når man er på makreljagt. Dog var de så langt ude at de ikke rigtig kom inden for rækkevidde. Jeg overværede dog en enkelt gang hvor det skete og der fik de nogle på krogen. Det var mere end hvad min fiskefeber kunne klare og vi smuttede hurtigt op i bilen og hentede en stang. Jeg forsøgte nogle gang at ramme stimen af makrel når de var tilpas tæt på land, men det var svært at de ofte bevæger sig ret hurtigt. Men pludselig så var den der, og makrellerne var tættere på end hvad de før havde været. Et velplaceret kast lige ud på den anden side af stimen og så ellers trække forfanget og pirk igennem stimen og det gav straks fast fisk. Med stor jubil fra min søn, så fik vi trukket ind og der sad to fine makreller på linen. Den ene var faktisk en rigtig pæn størrelse.

Vi stoppede ikke ret lang tid efter, da vi nu havde fået vores makrel og vi ikke havde brug for at skulle fange en hel spandfuld eller noget. Hvis det havde gået helt bonanza var vi måske blevet noget længere, men der var meget langt imellem stimmerne var tæt nok på til at kunne kaste til dem.

Selvom fangsten ikke var kæmpe, så var succen alligevel godkendt, da vi i år fik makrel på første tur som var målrettet dem. Det kan ikke være meget bedre.

Læs mere

Jagten på søslangerne

Skrevet af den jun 21, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

1

Jagten på søsslangerne

Den sidste månedstid har de sociale medier været fyldte med fangstrapporter med hornfisk. Umiddelbart set det ud som om de er overalt. Det er dog som om der ligger en forbandelse over mig når jeg vil fange hornfiskene. De sidste par år har jeg været på en del ture med den ene formål at fange hornfisk, hvor det er har været nærmest umuligt at støve dem op, og det er samtidig med der ellers fanges godt rundt omkring. Min første tanke var jo selvfølgelig om det er mig der kigger de forkerte steder eller bruger de forkerte teknikker osv. Men jeg er ret sikker på begge dele er i orden og jeg generelt bare har været lidt mere uheldig end gennemsnittet.

I går stod turen så på en lille fjordtur til Thy, hvor jeg tidligere har været heldig at fange er par fine havørreder her om sommeren. Jeg håbede selvfølgelig at det kunne være tilfældet igen, men stadig svært at sætte forventningerne alt for højt. Samtidig havde jeg min søn med, som ikke har vaders og derfor går og kaster fra kanten. Han kan ikke kaste så langt endnu, og sidder ofte fast, så jeg skal hjælpe ham. Han klarer det dog så fint og beklager sig ikke. Sådan en tur giver rigtig meget god øvelse i at kaste ud og blive mere præcis. Mellem jeg måtte hjælpe ham fri fik jeg dog også fisket noget og ikke ret lang tid efter vi kom, så kun jeg godt mærke noget slå til min sølv blink, dog uden fast fisk. Men efter et par gode hug, så var der fast fisk og jeg troede egentlig i starten af det var en havørred, da vægten virkede ret god. Kort tid efter sprang den hornfisk jeg havde kroget dog fri af vandet. Da den nåede stangspidsen kunne jeg godt se at det var en god tyk og lang en af slagsen og det var derfor den snød mig lidt til at starte med. Desværre så røg den også af krogen lige som jeg skulle til at kane den op på land. Det var jo noget ærgerligt, da vi jo har jagtet den i noget tid, og min søn har set frem til at kunne smage en igen. Han har nemlig proklameret at hornfisk er hans ynglings spise når det kommer til fisk. Og da han er noget kræsen, så er det jo en muligt vi ikke kan lade glippe.

Heldigvis gik der ikke længe inden en ny hornfisk fik sat sig fast på min krog. Denne gang blev den siddende og kom med helt ind og blev landet med nettet. Den var noget mindre end den første, men hvad gør det når det endelig bliver fanget noget.

I dag har min søn så endelig fået hornfisk til aften og det er en glad dreng. Jeg er glad for vi havde en god hyggeligt tur og det er skønt nu at kunne have ham med og han faktisk selv kan gå og fiske (med noget hjælp engang imellem). Jeg er sikker på at det nok skal blive til flere hornfisk senere, da de har det med at være der når man jagter andre fisk.

Læs mere

En ny start på bloggen og en tur i put

Skrevet af den maj 29, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

image1

En ny start på bloggen og en tur i put

Det er ved at være ret lang tid siden jeg sidst skrev her på bloggen, og det har der egentlig været mange grunde til. Den største er nok at nogle andre hobbyer har taget rampelyset et stykke tid og jeg var kørt lidt fast i fiskeriet. Men som tiden er gået, så er det uundgåelige jo sket at lysten er vendt meget stærkt tilbage. Jeg har derfor brug de sidste uger på nogle mindre ture og på at få alt støvet tørret af fiskegrejet.

I dag stod turen dog på en put and take tur med min søn William. Han er begyndt at få meget lyst til at komme med igen og ikke mindst at tage større del i fiskeriet selv. Det kan han også bedre nu hvor han selv kan kaste ud osv. Jeg havde derfor gået og kigget lidt på hvad der kunne være en god tur for ham, da det gerne skulle være noget spinnefiskeri, så han netop kunne få øvet at kaste ud. Samtidig måtte der jo gerne være en rimelig chance for noget action også. Valget faldt på en tur til Munkbro put and take, som har en børnesø.

William havde rigtig svært ved at falde i søvn i går aftes, og den følelse kender jeg alt for godt før en fisketur. Han var meget spændt og jeg var mindst lige så meget på hans vegne. Jeg vidste der ville være en rigtig god chance for der ville ske noget og jeg havde fået gode oplysninger fra den lokale grejbutik om, at der næsten var fangstgaranti i børnesøen. Det var egentlig meningen at vi ville stå så tidligt op at vi kunne gå i gang når søen åbnede kl 6, men da William sov sendt på grund af spænding, så udsatte vi det en times tid. Vi ankom derfor til søen ved 7.15 tiden. Der var stadig så tidligt at varmen ikke rigtig havde sat ind endnu, på trods af det ellers meget lovende vejr for dagen. Vi fik købt et fiskekort til William og gik hurtigt over mod børnesøen. På vejen derover kunne vi se nogle af de damme de opdrætter fisk i, som ligger lige ved siden af fiskesøen. Her stak den ene rygfinne efter den anden over vandet, og hvis det ikke er noget der kan give fiskefeber, så ved jeg snart ikke.

Ved børnesøen riggede jeg Williams stang til med en lille 5 grams gennemløber i gul/sort/rød. Og efter et første kast der blev lidt kikset, så kom andet kast noget bedre ud i den lille sø. Der skulle da heller ikke gå mange sekunder før den første lille fisk havde hugget og sad godt fast på krogen. William klarede selv fighten til UG og fisken kom sikkert på land. Der efter gik der kun 3 kast mere før end en fin lille ørred var landet. Den ene af dem var fuldstændig blank som en havørred og helt vildt flot.

Da grænsen går på 2 fisk i børnesøen, så skulle resten af tiden bruges i den store sø. Jeg vidste godt at her ville det blive en del sværere, men det var jo lige meget for turen var allerede en succes for os begge når to fisk var kommet på land. Vi startede igen med at spinnefiske, for at William kunne få det øvet. Men efter noget tid, så kunne koncentrationen ikke helt holde til at blive ved at kaste og kaste. Det var jeg dog forberedt på og jeg havde rigget et forfang op hjemmefra med flåd og en meget lille trekrog, samt købt en bøtte hvid powerbait med hvidløg. Den har jeg nemlig tidligere haft rigtig god succes med. Ud kom flådet og vi kunne nu sætte os ned på en bænk og snakke lidt om de to første fisk. William gik lidt rundt og pludselig kunne jeg se at flådet gik under. Jeg ville jo gerne have William skulle tage stangen og kaldte derfor på ham. Men han stangen lige pludselig begyndte at kurre mod vandet for at fortsætte ud i søen, så blev jeg nødt til at tage den. I samme øjeblik kom William og tog stangen. Men linen var slap. Hvad var der sket? vi trak ind og til vores store forbavselse, så var hele forfanget med flåd væk og umiddelbart var linen knækket på den del der er fletline. Vi stod målløse og det var ikke en sjov fornemmelse. Efter få minutter kunne vi se vores flåd komme til overfladen længere ud og blive trukket rundt af en ørred. Den havde retning ned mod den anden ende af søen. Dernede stod to andre fiskere i fiskede og jeg sendte William ned for at sige til dem at de skulle prøve at se om de kunne få fat i linen eller fisken, så den ikke skulle svømme rundt med vores flåd efter sig. Det var sådan set lidt pinligt, selvom vi jo ikke rigtig kunne gøre for det. Men da William kom derned havde en af de andre allerede fisk på. Jeg kunne ikke helt se hvad der skete derfra hvor jeg stod. Men da William sammen med manden kom op mod mig, så kunne jeg næsten regne ud at de havde fået fat i lige netop den ørred. Ganske rigtigt! I hans net lå vores store ørred med linen stikkende ud af munden og godt forbundet til anden fiskers blink via den swivel som jeg havde sat for enden. Vi kunne nu kostatere at min fletline havde knækket få cm over swivlen. Hvordan er stadig en gåde, men skidt med det, for fisken kom ind. William var pavestolt og det var da også en af de største regnbueørreder jeg længe har set. Vi fik den vejet og vægten stoppede første på 4,5 kg. Det bliver en rekord for ham, som der nok går lidt tid inden den bliver slået.

Der skete ikke mere på turen og vi vendte næsen hjemad igen, men med en dreng som helt sikkert er klar på flere fiskerture

image0

Læs mere