Posts made in marts, 2016

Påske tur

Skrevet af den mar 24, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

23 marts 3

Påske tur

Der har for mit vedkommende været nogle feriedage omkring påske, hvilket også har givet mulighed for at komme lidt ud og fiske. Jeg har et par ture til forskellige steder, som desværre ikke kastede fisk af sig. Igår var det dog anderledes da jeg begav mig til en sø jeg er begyndt at fiske i år, og som har givet fisk 3 ud af 4 gange. Dog gav den ikke noget sidste gang og jeg bestemte mig derfor til at tage barrow med denne gang, så jeg havde mulighed for at flytte mig let rundt efter fiskene. Men der var allerede aktivitet efter de første 30 min på den ene stang, så det kom aldrig på tale at flytte til et nyt spot. De to første kontakter endte desværre ikke i kroget fisk. øv

Men 3. gang skulle blive lykkes gang og jeg fik kroget en fin lille skæller på et rig med to pop up plastisk majs. Lige da den blev sat ud og før jeg kunne nå at kaste linen ud igen, så løber den næste stang afsted. Endnu en fin skæller kan landes og denne gang er det på en Baitworks Atlantic Heat boilies. Det er generelt en boilie jeg har stor tiltro til, og som jeg vil komme til at fiske meget med i år.

23 marts 2

Vejret var helt fantastisk i dag og man følte næsten at man kunne side og “solbade” lidt når solen var fremme. Det er sådan nogle ture hvor man får koblet helt fra og bare kan sidde i sine egne tanker.

Læs mere

Flere vinterkarper

Skrevet af den mar 15, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

12 marts 1

Flere Vinterkarper

Endelig blev det tid til at komme på tur igen. Fiskefeberen har raset de sidste uger, men vejret og tiden har bare ikke været til at komme afsted. Jeg måtte tidligt op mens det stadig var mørk, da jeg havde en god tur i bil til dagens udvalgte sø. Det var en sø, hvor jeg på sidste tur havde held med at fange 3 karper på en kort dagstur, så mine forventninger var høje. Men på samme tid, så vidste jeg stadig godt at det bare ikke er let når temperaturen ikke er højere endnu, så det kunne sagtens gå hen og blive en nultur. Det ville heller ikke gøre så meget, da det egentlig bare var dejligt at komme afsted og fiske.

Da jeg ankom til søen var Reijn var teamet allerede ankommet og vi kunne desværre se at der i nattens løb var kommet et tyndt lag is på halvdelen af søen. Det ødelagde lidt mine planer, da jeg alt andet lige ville prøve samme spot som sidst, hvis ikke der var noget der tydeligt viste mig at jeg skulle prøve noget andet. Jeg kunne desværre ikke komme til at stå hvor jeg stod sidst og kaste til spottet, men efter at være gået en tur om søen, så blev jeg dog mere og mere sikker på at samme spot skulle prøves igen. Jeg fik derfor sat op et andet sted og kunne stadig fiske nogenlunde samme spot. I den times tid havde jeg meget bøvl med en større flok ænder, som blev ved at svømme ind på min plads og spise af fodringen. Men efter de blev jaget væk, så kunne jeg pludselig begynde at se aktivitet et lille stykke længere ude i søen end hvor mine takler lå. Der for fik jeg hurtigt flyttet det hele derud, og der gik heller ikke længe inden første run kom. Fisken føltes dog lidt sjov, men jeg var glad for endelig at have en fisk på krogen. Nu blev det da ikke nultur…. men jeg blev noget “skuffet”, da fisken kom ind til netkanten, for det var en ørred.

bifangst

Jeg fik ørreden aflivet og så kom den med hjem til min kone. Men allerede før jeg fik kastet rigget ud igen, så løb næste stang. Yes! denne gang var det en karpe. Resten af dagen gik faktisk med runs med jævne mellemrum, og da dagen var omme havde jeg haft 7 karper og en ørred på land. Alle karper var dog i mindre størrelser, men det gjorde ikke glæden mindre. Det var alt i alt en super tur og viste at jeg på mange måder er på rette vej med mit fiskeri. Der er dog mange ting der stadig kan rettes ind og blive meget bedre.

setup 12 marts

Læs mere