Der er gang i åen
Der er gang i åen
jeg nåede faktisk lige at blive lidt i tvivl om jeg egentlig skulle have fortsat mit medlemskab af LFSO i år, da jeg var både i tvivl om hvor meget jeg ville komme til at bruge det, da jeg gerne vil se om jeg ikke kan fange min første laks i år. Men samtidig var jeg også i tvivl om hvor meget gang der ville være i år, da jeg langt hen i forsommeren ikke rigtig hørte nogle positive historier om majspringere osv.
Men endelig kom det første store træk efter at det regnede nogle dage og der var ret hård blæst. Det træk kom noget senere end det plejer, men det er super dejligt at der nu er gang i det. Jeg var ved åen en af de første dage efter uvejret sammen med William og vi havde da også en fisk på, som desværre slap fri igen. Derefter ventede jeg lige et par dage før der blev en mulighed for at komme afsted igen. Jeg stod tidligt op og var ved år før kl 5 og kunne begynde mit fiskeri. Der var dog allerede 2 andre på det stykke ved åen hvor jeg gerne ville fiske. Men skidt med det, da det ikke behøver betyde at man ikke fanger noget. Jeg gik tvært imod bare lidt længere væk fra parkeringspladsen og startede mit fiskeri.
Det var en lidt kold morgen og jeg lavede en stor fejl ved ikke at tage min vaders på. Morgendugen sad nemlig frisk og kold på beplantningen og jeg blev hurtigt gennemblødt op til jakken mens jeg gik hen for at starte fiskeriet. Men allerede efter 10-15 fiskeri, så er der fast fisk. Det er ikke nogen kæmpe, men heller ikke en helt lille fisk. Der er virkelig kamp i den og den når at springe 4-5 gange over vandet, selvom jeg ellers gør hvad jeg kan for ikke at presse den for meget. Jeg har desværre tidligere oplevet at for hårdt pres og spring over vandet kan blive lig med en mistet fisk. Heldigvis sker det ikke denne dag og jeg kan lande fisken sikkert i mit net. Det er en rigtig tyk fisk som kun måler 55 cm, men vejer 2,3 kg, hvilket giver en konditionsfaktor på 1,38, hvilket er ret godt.
Fisken kom med hjem og blev tilberedt samme aften, da vi havde gæster på besøg. Jeg kan sige at den smagte rigtig godt
Læs mereJuniorafdelingen i HOF
Juniorafdelingen i HOF
Min søn William er begyndt at interessere sig rigtig meget for fiskeri, og vil generelt rigtig gerne med på tur. Det har han egentlig gerne ville det sidste par år også, men forskellen er at nu vil han gerne fiske for sig selv og ikke kun hjælpe til. Det er rigtig dejligt, da det føles som om vi nu rigtig er fælles om det og ikke kun mig der hjælper ham. Jeg har et stykke tid haft kigget på at melde ham ind i en forening, da jeg tænkte at det også vil være sjovt for ham at møde andre jævnaldrende som har samme interesse. Desværre så er juniorafdelinger indenfor fiskeri ikke ligefrem dem der er flest af. Generelt har foreninger det svært i tiden og det samme gælder indenfor fiskeri.
Jeg har ved at par lejligheder snakket med en af lederne for juniorafdelingen i Holstebro (HOF) og skrev til ham angående at komme forbi, da jeg så de havde åbent hus her i juli. Jeg var først lige undersøgende for om William var for ung til at være med. Men det blev hurtigt slået fast at det var han ikke og han var velkommen. Så vi kom til åbent hus og det var virkelig et fint arrangement. Først og fremmest var der mange flere besøgende end jeg lige have forestillet mig. Børnene havde mulighed for selv at fremstille spinnere, male blink og binde fluer. Derudover kunne mange også komme ud og prøve at kaste med fluestang, men det ville William dog ikke denne dag.
Min søn var meget optaget af at man selv kunne lave sit udstyr og jeg kunne næsten ikke følge med til at hjælpe ham, da han havde fart på. Og han fik da også lavet en helt lille bunke af endegrej inden dagen var omme. Han fik også bundet en flue under kyndig vejledning og den blev faktisk rigtig fin. Han havde en lang bedre finmotorik end jeg lige troede, og det blev da også rost fra instruktøren.
Til slut endte vi med at grille pølser og drikke sodavand. Det var virkelig en god dag og William glæder sig til at komme igen.
Efter arrangementet var vi lige en tur i storåen igen og fiske, som vi også havde været før det startede. Men desværre var der ingen laks der ville lege med denne dag. Vi fik dog ikke helt en nultur, da det lykkedes at fange en lille gedde.
fladfisk efter mange års pause
fladfisk efter mange års pause
Da jeg var barn var jeg ofte med familie ude og fiske ved vestkysten, og jeg husker det som gode ture med mange fisk. Jeg husker selvfølgelig at vi fangede mange fladfisk, men også at vi fangede ålekvabber, som min bedstemor så lavede på panden når vi kom hjem. Der var noget med at de havde grønne ben og kunne finde på at springe af panden selvom de jo var døde.
Imellem tiden har jeg dog ikke rigtig været ude og fiske efter fladfisk, men for et par dage siden kom der endelig en mulighed for at komme afsted sammen med en kammerat, som har rimelig godt styr på den type fiskeri. Han har været en del afsted her de sidste par år og jeg havde derfor på forhånd sørget for at få købt d et mest nødvendige ind, så chancen for succes var størst muligt. Her kunne jeg blandt andet høre at en lang og stærk stang og store bly godt kan gøre en forskel på at kunne nå ud til fiskene. Jeg købte derfor en 12 fods karpe stang og en god håndfuld tunge bly.
Vi begav os lidt før aften mod molen og efter en god lang køretur nåede vi frem ved aftenstid. Vi havde lige gjort et enkelt stop på vejen for at købe børsteorm. I min barndom var det alt sandorm vi brugte og jeg husker tydeligt hvordan fingrene kunne blive både slimede og især gule efter at have sat orme på krogen. Børsteormene derimod afgiver ikke samme gule farve, men derimod kan de godt finde på at nappe lidt og har et ret kraftigt mundparti. Men det er nu ikke noget problem at sætte dem på krogen.
Da vi ankom var der ikke mange på molen endnu og vi fik hurtigt rigget til og kastet ud. Jeg var lidt nervøs for om vi skulle komme hjem med en nultur, da jeg jo gerne ville fange noget her på den første fladfisketur efter så mange år. Den tvivl blev hurtigt gjort til skamme, da vi havde så meget action at man skulle tro det var løgn. Mange gange nåede jeg ikke engang at stramme linen op før det huggede på stangen igen. Desværre så var det især meget små isinger som var interesserede i vores agn og det blev ikke til mange fisk der holdte målet. Men det gjorde nu ikke så meget lige denne dag, da det bare var fedt at få nogle fisk på land, så må de lidt større vente til en anden dag.
Da det begyndte at blive mørkt skiftede vi over til en anden plads på molen for at fiske på indersiden og forhåbentlig ikke fange flere af de små isinger, da vi nu havde fået nok efter at have hevet omkring 50 stk på land…. mindst. Den nye plads gav pote og vi fik et par større eksemplarer her, men også en enkelt sej og en ålekvabbe.
Alt i alt var det en rigtig god og hyggelig tur, som jeg glæder mig til at gentage engang inden alt for længe
Om Mig
Navn: Brian Vargas Møller-Iversen.
Alder: 36
Proffession: lærer.
Hobbies: fiskeri, løb/triathlon, spille musik og akvariefisk
Min passion for lystfiskeri startede i folkeskoletiden, hvor jeg ofte lånte bøger på skolebiblioteket og sad og kiggede på fiskebilleder samt bøger om fiskeri. Vi var også nogle venner der ofte var på fisketur sammen. Det foregik på cykel og så ellers af sted til en gammel mergelgrav, hvor vi medbragte nogle simple flåd, kroge, bly og så melklister. På den måde kunne vi nemt fange en del skaller i løbet af sådan en eftermiddag. Det var dog rovfiskene der fascinerede mig mest når jeg læste i bøgerne i skolen, men dem fangede vi jo ikke på melklister. Senere blev jeg introduceret til fiskeriet efter rovfiskene af min morbror og også taget med til kysten for at fange fladfisk. Siden da har jeg spredt min interesse for fiskeri over mange flere forskellige fiskearter og metoder. Men jeg kan lære meget mere endnu og sætter en stor ære i at lære nye metoder og steder at kende.
Anbefalede sider:
Nye kommentarer