Farsdag i Aalsbogård

Skrevet af den jun 5, 2017 i I do my run | 0 kommentarer

4 juni 2017 4

Farsdag i Aalsbogård

Her i anledningen af den forlængede weekenden i pinsen, samt at det også er farsdag, så tog vi afsted hele familien og tog en overnatning i Aalsbogård Lystfiskersøer. Målet var at få lidt fisk på land uanset hvilke arter vi kunne få i tale, men samtidig så jeg rigtig gerne at der var en karpe i mellem. Vi ankom hen på eftermiddagen og fik først sat teltet op, så vi havde en base at gå ud fra. Først derefter kunne jeg begynde at få rigget stænger til og få dem lagt ud på de spots jeg havde forudset mig. På pladsen jeg havde valgt lå der folk på begge sider, så det begrænsede mig en smule i valg af spots. Men det skulle vise sig at være helt fint, for det spot som lidt ligefrem fra min bivvy var det spot som gav alle turens fisk. Allerede efter ca 30 minutter, så går bidmelderen og efter en intens fight, med Martin (ejeren) der optog video og en del tilskuer der så på, så kunne jeg lande en 21 kg hvid stør. Det skulle vise sig at være første gang den var på land, så vi fik lov at navngive den. Den kom til at hedde Zeus efter vores gamle hund.

4 juni 2017 8

Der var en del pilleri i løbet af aftenen, men desværre endte det ikke i flere fangne fisk, udover en gedde som tog min bait mens jeg trak ind. Det er nu anden tur i træk det sker. Hvor skørt er det lige. Efter klokken slog midnat, så kørte stangen igen og turens første karpe kunne landes. Det var en fin skælkarpe på ca 7 kg. Kort tid derefter var den gal igen og endnu en skælkarpe kunne landes. Denne var en smule mindre på 6 kg. Derefter var det som om karperne holdt op med at bide, men der blev ikke stille af den grund. I løbet af natten lykkes det at fange 3 små russere samt en ca 15+ kg beluga stør.

4 juni 2017 9

Alt i alt var det en mere end godkendt tur, da vi alle tre hyggede os og samtidig fik vi også fanget nogle fisk. Desuden kan jeg ikke anbefale søen nok, da det er en dejlig sø at være ved. Ejeren er meget service minded og der bliver gjort meget for at gæsterne har en god oplevelse ved søen. Når vi kommer som familie, så er det også et plus at der er en lille legeplads samt der er pænt og rent toilet. Vi benyttede os da også af at smutte op i kiosken og købe en is, samt kigge (og købe) en smule udstyr/foder, som de også sælger deroppe.

4 juni 2017 5

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>