Årets første karpe
Nu er fiskeglæden heldigvis ikke altid proportionelt med størrelsen på fisken. Hvilket er en god ting i dag, for året første karpe var ikke en kæmpe, som det ses på ovenstående billede. Mig og min faste fiskemakker Eddie var taget på dagstur i et mindre vand, hvor vi med sikkerhed vidste at der fandtes en del mindre karper. Da det nu er midt vinter, så ville det være en god udfordring at få fanget lidt fine karper her. Vi havde bestemt os for at fiske med flåd og derunder majs og maddiker. Ikke lang tid efter ankomsten kunne jeg mærke den første fisk på en stang med majs. Fisken kæmpede bragt og da den kom tæt nok på land, kunne jeg se at den havde en fin størrelse i forhold til søen vi fiskede i. Jeg vil skyde på omkring 2 kg. Men lige i det fisken kommer ind til bredden og skal til at landes, så smutter den fri af krogen. Desværre. Lidt ærgerlig start på dagen, men da vi jo lige var begyndt, så var der også masser af tid til at fange næste fisk.
Der gik heldigvis heller ikke lang tid før der var fisk igen, men denne gang viste det sig at være en stor skalle. Og det var gode gange tre, for lidt efter var den gal igen. Denne gang var det på stangen med maddiker, og her kunne jeg lade en fin lille skælkarpe. Den var ikke stor som det ses på billedet. Hurtigt op på land og så lige få taget et billede og ud igen, så den kan vokse sig stor til næste gang jeg fanger den.
Eddie havde på dette tidspunkt ikke fanget så meget endnu, og valgte at flytte plads og prøve et nyt sted ved søen. Det gav sidst på dagen pote og han kunne lande en fin skælkarpe, som det ses på nedenstående billede. Alt i alt var det en rigtig god dag ved vandet og selv vejret var helt fantastisk og varmt i forhold til at det var en vinterdag i februar. Årets første karpe på land…. sådan!!
Nye kommentarer