Ulve i Danmark

Skrevet af Brian den sep 9, 2024 i Featured, I do my run | 0 kommentarer

Ulve i Danmark

Jeg har i lang tid drømt om at få lov at se en vild ulv i Danmark. I sommeren 2024 er det endelig lykkes og jeg fik foreviget det med mit kamera.

Jeg var så heldig at en anden naturfotograf gav mig et godt tip om hvor mulighederne vil være ret gode for at kunne se en ulv. Jeg tog imod rådet og fik hurtigt arrangeret en tur dertil. Og ganske rigtigt, så gik der ikke længe efter min ankost før jeg så min første ulv. Det var et magisk øjeblik og jeg straks adrenalinen i blodet. Men ikke nok med at det var min første ulv, så valgte den også dette flotte sted at vise sig. Det gjorde det jo ikke mindre spændende.

Jeg vendte senere tilbage 3 gange mere i løbet af sommeren 2024 i håbet om at se ulv igen. Det lykkes på alle de 4 ture at se ulve. Jeg ved at jeg minimum har set 4 forskellige ulve og det sikkert alle har været unger fra sidste år. Så de er ca et års tid gamle på billederne. Jeg havde håbet lidt at se de gamle ulve eller de helt nye hvalpe, men det blev ikke i denne omgang. Jeg er nu også ganske godt tilfreds alligevel. På den sidste tur havde jeg min kone og søn med, så de også kunne få lov at se ulve.

Her er link til video fra min youtubekanal

Vilde Ulv / ulve i Danmark (youtube.com)

Der er gang i åen

Skrevet af Brian den jul 14, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

Der er gang i åen

jeg nåede faktisk lige at blive lidt i tvivl om jeg egentlig skulle have fortsat mit medlemskab af LFSO i år, da jeg var både i tvivl om hvor meget jeg ville komme til at bruge det, da jeg gerne vil se om jeg ikke kan fange min første laks i år. Men samtidig var jeg også i tvivl om hvor meget gang der ville være i år, da jeg langt hen i forsommeren ikke rigtig hørte nogle positive historier om majspringere osv.

Men endelig kom det første store træk efter at det regnede nogle dage og der var ret hård blæst. Det træk kom noget senere end det plejer, men det er super dejligt at der nu er gang i det. Jeg var ved åen en af de første dage efter uvejret sammen med William og vi havde da også en fisk på, som desværre slap fri igen. Derefter ventede jeg lige et par dage før der blev en mulighed for at komme afsted igen. Jeg stod tidligt op og var ved år før kl 5 og kunne begynde mit fiskeri. Der var dog allerede 2 andre på det stykke ved åen hvor jeg gerne ville fiske. Men skidt med det, da det ikke behøver betyde at man ikke fanger noget. Jeg gik tvært imod bare lidt længere væk fra parkeringspladsen og startede mit fiskeri.

Det var en lidt kold morgen og jeg lavede en stor fejl ved ikke at tage min vaders på. Morgendugen sad nemlig frisk og kold på beplantningen og jeg blev hurtigt gennemblødt op til jakken mens jeg gik hen for at starte fiskeriet. Men allerede efter 10-15 fiskeri, så er der fast fisk. Det er ikke nogen kæmpe, men heller ikke en helt lille fisk. Der er virkelig kamp i den og den når at springe 4-5 gange over vandet, selvom jeg ellers gør hvad jeg kan for ikke at presse den for meget. Jeg har desværre tidligere oplevet at for hårdt pres og spring over vandet kan blive lig med en mistet fisk. Heldigvis sker det ikke denne dag og jeg kan lande fisken sikkert i mit net. Det er en rigtig tyk fisk som kun måler 55 cm, men vejer 2,3 kg, hvilket giver en konditionsfaktor på 1,38, hvilket er ret godt.

Fisken kom med hjem og blev tilberedt samme aften, da vi havde gæster på besøg. Jeg kan sige at den smagte rigtig godt

Juniorafdelingen i HOF

Skrevet af Brian den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

Juniorafdelingen i HOF

Min søn William er begyndt at interessere sig rigtig meget for fiskeri, og vil generelt rigtig gerne med på tur. Det har han egentlig gerne ville det sidste par år også, men forskellen er at nu vil han gerne fiske for sig selv og ikke kun hjælpe til. Det er rigtig dejligt, da det føles som om vi nu rigtig er fælles om det og ikke kun mig der hjælper ham. Jeg har et stykke tid haft kigget på at melde ham ind i en forening, da jeg tænkte at det også vil være sjovt for ham at møde andre jævnaldrende som har samme interesse. Desværre så er juniorafdelinger indenfor fiskeri ikke ligefrem dem der er flest af. Generelt har foreninger det svært i tiden og det samme gælder indenfor fiskeri.

Jeg har ved at par lejligheder snakket med en af lederne for juniorafdelingen i Holstebro (HOF) og skrev til ham angående at komme forbi, da jeg så de havde åbent hus her i juli. Jeg var først lige undersøgende for om William var for ung til at være med. Men det blev hurtigt slået fast at det var han ikke og han var velkommen. Så vi kom til åbent hus og det var virkelig et fint arrangement. Først og fremmest var der mange flere besøgende end jeg lige have forestillet mig. Børnene havde mulighed for selv at fremstille spinnere, male blink og binde fluer. Derudover kunne mange også komme ud og prøve at kaste med fluestang, men det ville William dog ikke denne dag.

Min søn var meget optaget af at man selv kunne lave sit udstyr og jeg kunne næsten ikke følge med til at hjælpe ham, da han havde fart på. Og han fik da også lavet en helt lille bunke af endegrej inden dagen var omme. Han fik også bundet en flue under kyndig vejledning og den blev faktisk rigtig fin. Han havde en lang bedre finmotorik end jeg lige troede, og det blev da også rost fra instruktøren.

Til slut endte vi med at grille pølser og drikke sodavand. Det var virkelig en god dag og William glæder sig til at komme igen.

Efter arrangementet var vi lige en tur i storåen igen og fiske, som vi også havde været før det startede. Men desværre var der ingen laks der ville lege med denne dag. Vi fik dog ikke helt en nultur, da det lykkedes at fange en lille gedde.

Læs mere

fladfisk efter mange års pause

Skrevet af Brian den jul 3, 2020 i I do my run | 0 kommentarer

fladfisk efter mange års pause

Da jeg var barn var jeg ofte med familie ude og fiske ved vestkysten, og jeg husker det som gode ture med mange fisk. Jeg husker selvfølgelig at vi fangede mange fladfisk, men også at vi fangede ålekvabber, som min bedstemor så lavede på panden når vi kom hjem. Der var noget med at de havde grønne ben og kunne finde på at springe af panden selvom de jo var døde.

Imellem tiden har jeg dog ikke rigtig været ude og fiske efter fladfisk, men for et par dage siden kom der endelig en mulighed for at komme afsted sammen med en kammerat, som har rimelig godt styr på den type fiskeri. Han har været en del afsted her de sidste par år og jeg havde derfor på forhånd sørget for at få købt d et mest nødvendige ind, så chancen for succes var størst muligt. Her kunne jeg blandt andet høre at en lang og stærk stang og store bly godt kan gøre en forskel på at kunne nå ud til fiskene. Jeg købte derfor en 12 fods karpe stang og en god håndfuld tunge bly.

Vi begav os lidt før aften mod molen og efter en god lang køretur nåede vi frem ved aftenstid. Vi havde lige gjort et enkelt stop på vejen for at købe børsteorm. I min barndom var det alt sandorm vi brugte og jeg husker tydeligt hvordan fingrene kunne blive både slimede og især gule efter at have sat orme på krogen. Børsteormene derimod afgiver ikke samme gule farve, men derimod kan de godt finde på at nappe lidt og har et ret kraftigt mundparti. Men det er nu ikke noget problem at sætte dem på krogen.

Da vi ankom var der ikke mange på molen endnu og vi fik hurtigt rigget til og kastet ud. Jeg var lidt nervøs for om vi skulle komme hjem med en nultur, da jeg jo gerne ville fange noget her på den første fladfisketur efter så mange år. Den tvivl blev hurtigt gjort til skamme, da vi havde så meget action at man skulle tro det var løgn. Mange gange nåede jeg ikke engang at stramme linen op før det huggede på stangen igen. Desværre så var det især meget små isinger som var interesserede i vores agn og det blev ikke til mange fisk der holdte målet. Men det gjorde nu ikke så meget lige denne dag, da det bare var fedt at få nogle fisk på land, så må de lidt større vente til en anden dag.

Da det begyndte at blive mørkt skiftede vi over til en anden plads på molen for at fiske på indersiden og forhåbentlig ikke fange flere af de små isinger, da vi nu havde fået nok efter at have hevet omkring 50 stk på land…. mindst. Den nye plads gav pote og vi fik et par større eksemplarer her, men også en enkelt sej og en ålekvabbe.

Alt i alt var det en rigtig god og hyggelig tur, som jeg glæder mig til at gentage engang inden alt for længe

Makrel forbandelsen er brudt

Skrevet af Brian den jun 27, 2020 i I do my run | 1 kommentarer

Makrel forbandelsen er brudt

Makrelsæsonen har igennem nogle år været noget jeg både har glædet mig til, men samtidig og frygtet. Frygten kommer af at jeg har tabt tal på hvor mange gange jeg har kørt til både Vesterhavet og østsiden for at fange makreller, men hvor det ikke er lykkes. I de sidste år har de første 4-5 ture oftest været uden ret meget held. Det er endda selvom jeg har gjort mit forarbejde godt og kørt de steder hen hvor der har været meldinger om fisk gennem et stykke tid og når forholdene var været mest optimale.

Idag stod den så på første skud på makrel i denne sæson. Det er stadig lidt tidligt med makrellerne, men der har dog været en pålidelig melding af fangsterne gennem de sidste par uger og jeg tænkte at nu var tiden inde. Jeg kunne se på vinden at den havde stået i øst de sidste par dage og at det i aften ville vende. Så det var også nu der skulle rykkes, hvis ikke der skulle gå nogle dage inden det ville blive muligt igen. Makreller på vestkysten er bare bedst i østenvind. Min søn skulle med på turen, så jeg kiggede også efter steder hvor det var rimelig fremkommeligt og nemt at gå til og vi besluttede os at køre til Thorsminde og prøve. Vel ankommer ved 7 tiden kunne vi se en masse andre lystfiskere allerede var i gang med fiskeriet, men samtidig blev det også tydeligt at der ikke var gang i det store makrelbonanza. Vi gav det er forsøg en times tid, men det var kun en masse stavsild vi så og der blev fanget. Vi valgte derfor at stoppe fiskeriet for denne dag og i stedet køre hjem ad og bruge tiden på noget hygge.

Vi blev dog enige om lige at stoppe et sted på vejen hjem og gå ned og kigge ved stranden. På en af høfterne stod en anden fisker og fiskede og fortalte at de havde haft lidt held med det når makrellerne havde været helt ind. Samtidig kunne man her se makrellerne jage og små fisk springe fri af vandet, samtidig med at mågerne jagede de små fisk fra oven. Et dejligt syn når man er på makreljagt. Dog var de så langt ude at de ikke rigtig kom inden for rækkevidde. Jeg overværede dog en enkelt gang hvor det skete og der fik de nogle på krogen. Det var mere end hvad min fiskefeber kunne klare og vi smuttede hurtigt op i bilen og hentede en stang. Jeg forsøgte nogle gang at ramme stimen af makrel når de var tilpas tæt på land, men det var svært at de ofte bevæger sig ret hurtigt. Men pludselig så var den der, og makrellerne var tættere på end hvad de før havde været. Et velplaceret kast lige ud på den anden side af stimen og så ellers trække forfanget og pirk igennem stimen og det gav straks fast fisk. Med stor jubil fra min søn, så fik vi trukket ind og der sad to fine makreller på linen. Den ene var faktisk en rigtig pæn størrelse.

Vi stoppede ikke ret lang tid efter, da vi nu havde fået vores makrel og vi ikke havde brug for at skulle fange en hel spandfuld eller noget. Hvis det havde gået helt bonanza var vi måske blevet noget længere, men der var meget langt imellem stimmerne var tæt nok på til at kunne kaste til dem.

Selvom fangsten ikke var kæmpe, så var succen alligevel godkendt, da vi i år fik makrel på første tur som var målrettet dem. Det kan ikke være meget bedre.