Ferie i Filippinerne

Skrevet af den aug 1, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

net3

Ferie i Filippinerne

Sol, vand og hvide sandstrande…. ja sådan er der mange der tænker om Filippinerne. Det er bestemt også rigtig nok og det er et fantastisk flot land. Jeg er netop hjemvendt efter 3 ugers familiebesøg i landet. Det er min anden tur til Filippinerne og denne gang valgte jeg at medbringe en lille teleskop stang og lidt kroge osv, så jeg kunne fiske lidt. Da jeg ankom til den ø vi skulle bo på, ser jeg som det første at der står en mand og fisker nede på havnen. Det viser sig at være min svogers kammerat, så vi smutter hen for at snakke med ham. Han fisker med levende rejer helt nede på bunden og siger at det er sådan man fanger fiskene inde ved havnen. Jeg er nede og prøve dette fiskeri et par gange, men der er ikke meget held ved det og det bliver kun til nogle krabber. Min svogers kammerat fortæller så, at der er et meget bedre sted at fiske, men det kræver at vi lejer en båd og sejler ud.

net2

Dagen efter vender min svoger tilbage og har fundet en båd vi kan leje. Det er en lille båd med to side-vinger. Det gør mig lidt roligere disse vinger er på, da man så ikke skal tænke så meget over om den smalle båd kæntrer. Vi sejler ud midt formiddag og ankommer ret hurtigt til det spot som skulle være godt. I båden er min svoger, en fisker og jeg. Jeg fisker med min stang, mens de to andre fisker med håndliner. Det viser sig dog hurtigt at fiskeriet ikke er let. Vi fanger kun enkelte fisk og en søslange, selvom vi fisker helt til kl 15. Til sidst er jeg dog ved at være så sløj og udmattet af at sidde hele dagen i solen. Jeg havde selvfølgelig glemt min cap osv…. dumt! Dette kom jeg til at mærke for den næste uges tid, da jeg havde forbrændinger på både knæ, hoved og arme.

SAMSUNG CSC

Selvom jeg ikke fik fanget så mange fisk i Filippinerne, så var det stadig rigtig sjovt at prøve, og jeg har da allerede lagt planer for hvordan det skal gribes an næste gang jeg kommer til landet. Så skal der fiskes helt anderledes og langt mere målrettet de større fisk.

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>