Himmerland Havørred Festival

Skrevet af den sep 4, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

Festival1

Himmerland Havørred Festival

Jeg havde igår fornøjelsen af at deltage i Himmerland Havørred Festival ved Trend Å, som blev arrangeret af foreningen deroppe og Daniel Holm fra fluebinding.nu. Festivallen løb godt nok over både lørdag og søndag, men jeg havde forpligtelser hjemme søndag, så måtte nøjes med at deltage lørdag. Jeg har på forhånd tilmeldt mig nogle af de gratis kurser der var, så jeg vidste at lørdag kl 8-10 skulle jeg ud og fiske med skumbiller og lørdag aften skulle jeg på natkursus efter havørrederne. Generelt set var hele weekenden gratis ved festivallen. De eneste ting der kostede noget var fiskekort til åen, samt hvis man ønskede at købe mad og drikke deroppe. Jeg valgte at købe mad, som stod på hjemmelavet mad af foreningens formand. Det var super godt og til middag var der pølser fra den lokale slagter lavet på grillen med kartoffelsalat. Mens den til aften stod på en kæmpe hjemmelavet burger. Og når man tænker på at prisen kun var 100 kr i alt for de to måltider, ja så var det vildt godt.

Jeg kan generelt godt lide at komme i god tid, og var ved foreningens klubhus allerede kl 7.20 ca og jeg var vist den første der kom. Daniel tog pænt imod sammen med et par af de foredragsholdere som var kommet allerede dagen før. De havde allerede fisket lidt aftenen før og havde fanget hele 14 fisk, så der var høje forventninger. Vi fik snakket lidt mens vi ventede på at resten af morgenens deltagere skulle ankomme. Da alle man var klar blev vi delt op i 3 hold, som kørte til hvert sit sted på åen. Jeg deltog på Thomas Weiergangs hold. Da vi ankom til åen, så fortalte Thomas lidt om hvordan de (Thomas, Daniel og Bo) var kommet i gang med at fiske med skumbillerne og hvordan andre folk ikke rigtig havde troet på at det kunne være effektivt. Der blev også gennemgået den almindelige måde at fiske dem på, samt forskellige varianter. Derefter var det selvfølgelig tid til at få det afprøvet ved åen. Hvis man har fulgte bloggen her, så vil man vide at det kun er et par dage siden jeg var på mit første fluekaste kursus, så jeg var selvfølgelig lidt udfordret med det høje græs i bagkastet ved åen. Det havde jeg aldrig prøvet før. Men med et par gode råd fra Thomas, så kom jeg da i gang og det blev da hurtigt bedre efter jeg lærte at holde bagkastet lidt højt. Det gav desværre ikke nogen fisk, men jeg fik en masse god viden med hjem og det er helt sikkert noget der skal prøves andre steder end Trend Å.

fluebinding

Efter kurset så gik turen hjem til hytten igen. Her var der mulighed for at prøve forskellige stænger udenfor på en kastebane. Men da jeg ligesom ikke stod og skulle investere i ny stang lige nu og her, så holdt jeg mig indenfor at snakkede lidt. Brian og Kim fra futurefly begyndte lige så stille at sætte sig til rette, da der skulle være fluebinding fra 12-14. Jeg skyndte mig at sætte mig ved samme bord, da jeg rigtig gerne ville have en demonstration af Munkeren fra Kim. Heldigt for mig så startede de op før tid, og derfor fik jeg faktisk en ene lektion i Munkeren af Kim. Det var super fedt at sidde på enehånd og have Kim til at holde øje med at alt blev gjort som det skulle. Det gjorde også at jeg fik en masse gode fif generelt til fluebinding. Efter den var bundet, så var det Brians tur til at binde en MV disc flue. En lidt lettere flue at binde, men stadig med visse udfordringer for mig. Brian var ligeledes rigtig god til at fortælle og her blev også delt meget rundhåndet ud af gode tips og tricks til fluebinding. Jeg fik bundet et par stykker af hver flue før mit hoved var ved at være træt. En kæmpe tak til de to gutter, som var super gode til at lære fra sig.

Festival3

Jeg kunne dog godt mærke at nu trængte jeg til at komme udenfor lidt efter at have bundet fluer. Så i stedet for at høre første foredrag, så tog jeg ned og fiskede en time eller to ved åen. Det var også rart at komme ned og prøve skumbillerne lidt mere, da jeg ikke nåede så meget fra morgenen af, da der var en masse kasteteknik der også skulle tænkes på. Jeg så en hel del fisk der var oppe og ringe desværre havde jeg svært ved at få dem til noget. En enkelt gang huggede en fisk efter min skumbille men ramte ca 10 cm ved siden af. Der sad hjertet godt nok helt oppe i halsen. Desværre ville fisken ikke mere efterfølgende. Det ville ellers have været en perfekt prik over i’et på skumbillefiskeriet. Jeg tog derefter tilbage til hytten for at høre næste foredrag, for nu havde jeg lige fået clearet hovedet lidt igen. Det var de to fra South Point som skulle fortælle (de to der havde fanget 14 fisk aftenen før). De har et lille guidefirma for fiskeri på Island og de fortalte om nogle af de ture de have været på deroppe selv, samt med deres kunder. Det var et spændende, men bestemt også humoristisk foredrag. Og der var da ingen tvivl om at det gav stor lyst til at komme derop engang og prøve fiskeriet.

Herefter var der tid til aftensmad, før den stod på aftenkursus. Jeg kunne dog mærke efter aftensmaden at jeg var helt bombet og meget træt. Så jeg kørte bare selv en tur til åen igen og fiskede ganske kort før end jeg valgte at køre hjem. Jeg er selvfølgelig ked af at jeg gik glip af det ene foredrag i dag samt det sidste kursus. Men alt i alt har jeg haft en super dag til festivallen og jeg håber virkelig at det bliver en tilbagevendende begivenhed. Kæmpe thumbs up til Daniel og de andre som har været med til at få det hele til at køre. Godt arbejde!

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>