Jagten på søslangerne

Jagten på søsslangerne

Den sidste månedstid har de sociale medier været fyldte med fangstrapporter med hornfisk. Umiddelbart set det ud som om de er overalt. Det er dog som om der ligger en forbandelse over mig når jeg vil fange hornfiskene. De sidste par år har jeg været på en del ture med den ene formål at fange hornfisk, hvor det er har været nærmest umuligt at støve dem op, og det er samtidig med der ellers fanges godt rundt omkring. Min første tanke var jo selvfølgelig om det er mig der kigger de forkerte steder eller bruger de forkerte teknikker osv. Men jeg er ret sikker på begge dele er i orden og jeg generelt bare har været lidt mere uheldig end gennemsnittet.

I går stod turen så på en lille fjordtur til Thy, hvor jeg tidligere har været heldig at fange er par fine havørreder her om sommeren. Jeg håbede selvfølgelig at det kunne være tilfældet igen, men stadig svært at sætte forventningerne alt for højt. Samtidig havde jeg min søn med, som ikke har vaders og derfor går og kaster fra kanten. Han kan ikke kaste så langt endnu, og sidder ofte fast, så jeg skal hjælpe ham. Han klarer det dog så fint og beklager sig ikke. Sådan en tur giver rigtig meget god øvelse i at kaste ud og blive mere præcis. Mellem jeg måtte hjælpe ham fri fik jeg dog også fisket noget og ikke ret lang tid efter vi kom, så kun jeg godt mærke noget slå til min sølv blink, dog uden fast fisk. Men efter et par gode hug, så var der fast fisk og jeg troede egentlig i starten af det var en havørred, da vægten virkede ret god. Kort tid efter sprang den hornfisk jeg havde kroget dog fri af vandet. Da den nåede stangspidsen kunne jeg godt se at det var en god tyk og lang en af slagsen og det var derfor den snød mig lidt til at starte med. Desværre så røg den også af krogen lige som jeg skulle til at kane den op på land. Det var jo noget ærgerligt, da vi jo har jagtet den i noget tid, og min søn har set frem til at kunne smage en igen. Han har nemlig proklameret at hornfisk er hans ynglings spise når det kommer til fisk. Og da han er noget kræsen, så er det jo en muligt vi ikke kan lade glippe.

Heldigvis gik der ikke længe inden en ny hornfisk fik sat sig fast på min krog. Denne gang blev den siddende og kom med helt ind og blev landet med nettet. Den var noget mindre end den første, men hvad gør det når det endelig bliver fanget noget.

I dag har min søn så endelig fået hornfisk til aften og det er en glad dreng. Jeg er glad for vi havde en god hyggeligt tur og det er skønt nu at kunne have ham med og han faktisk selv kan gå og fiske (med noget hjælp engang imellem). Jeg er sikker på at det nok skal blive til flere hornfisk senere, da de har det med at være der når man jagter andre fisk.