Mariager Fjord Fly Cup 2016

Skrevet af den sep 11, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

fly-cup-fisk

Mariager Fjord Fly Cup 2016

Hold op hvor ville jeg ønske at der stod mit navn på en af de fiske på ovenstående billede. Men lad os bare kommer direkte til sagen, for det gør der nemlig ikke. Det er måske lidt snyd at komme med konklusionen først. Men på den anden side så havde vi en kanon god dag til Fly Cup i Mariager Fjord, og det kunne manglende fangst ikke ændre på.

Dagen startede for vores vedkommende meget tidligt, da vi kørte afsted, så vi kunne være på første spot allerede ved lyserts frembrud. Som sagt så gjort. Vi var 4 mand afsted i min bil og der var derfor tæt pakket. Da vi ankom gik der noget tid med at få snakket om pakket ud. Vi havde ikke travlt for der var altså rigtig mørkt og vi havde kun en enkelt pandelampe. Men med lidt tålmodighed fik vi da tingene klar. Der var lidt snak om vi lige skulle gå en tur og kigge efter andre steder at starte fra , da der begyndte at komme andre til spottet. Men da vi hørte en fisk springe lige du foran os, så blev de tanker opgivet og alle skyndte sig i vandet.

10-sep-2016-2

Det var ikke den eneste fisk der sprang. Vi så faktisk fisk efter fisk, men dog var langt de fleste af dem udenfor vores kastelængde. Men det var spændende fiskeri og man hørte hele tiden en af de andre råbe om at nu så han en fisk igen. Sådan fortsatte de næste 2-3 timer, men desværre uden nogen af os krogede nogle fisk. En havde en følger på en skumflue og jeg havde selv lidt nipperi efter jeg kaste til en fisk jeg så springe. Efter det begyndte at dø ud med aktiviteten og varmen begyndte at stige, så valgte vi at skifte til næste spot. Ingen af os havde været ved fjorden før, men via de kort som Bombay (arrangørerne af cuppen) havde lagt ud på deres hjemmeside, så var det ingen problem at finde dertil. Andet spot var lige så flot som første spot. For selvom vi ikke fangede noget, så havde vi en rigtig god oplevelse af Mariager fjord med dens utrolig naturskønne omgivelser.

10-sep-2016-1

Vi var alle 4 enige om at det havde været en fantastisk dag, men at vi da var kede af det ikke lykkedes os at kroge noget. Især i de første timer hvor der var så meget aktivitet. Jeg var selv meget godt tilfreds med dagen, som udover en stor oplevelse også gav rigtig meget træning med fluestangen. Det var bestemt tiltrængt, men det gik rigtig meget frem i løbet af dagen. Så meget at jeg nu føler at jeg rent faktisk fisker når jeg er afsted med stangen. Det er bestemt heller ikke sidste gang jeg er ved Mariager. Det samme gælder cuppen, som var fint tilrettelagt og gennemført. Ingen finger at sætte på noget der. Tak til Bombay for det. Vi ses helt sikkert til cuppen næste år.

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>