Min første stalling
Efter at jeg i fredags fik et godt tip om hvor der var en rimelig mulighed for at fange stalling på min lette fluestang og samtidig en masse gode råd om fiskeriet det pågældende sted, så fandt jeg allerede lørdag tid til en kort tur fra morgenstunden. Vejrudsigten var perfekt tilden lette kl 3 fluestang og jeg havde allerede fredag aften fået bundet nogle små nymfer på str 10-14 kroge, så alt var som det skulle være. Da jeg ankom til stedet, som er en mindre å, så begyndte jeg straks at se om jeg kunne spotte fisk, men det var lidt svært, da solen ikke rigtig var slået ordentlig igennem endnu. Jeg begyndte derfor at fiske forskellige steder, hvor jeg kunne se skjul der kunne holde fisk. Desværre gik det lang tid uden nogen form for action. Pludselig fra det ene øjeblik til det andet skifter det fra høj sol til regn. Der går ikke mere end et minut så sidder der en stalling for enden af linen. Om det er vejrskiftet eller om det bare lige passede med at jeg kom forbi en stalling, skal være usagt. Men jeg var i hvert fald sindsygt glad for at have fanget min første stalling, selvom det var en mindre en af slagsen. Men så der er jo bare mere grund til at komme tilbage til åen en anden gang og så om jeg kan få en ny PR.
Nye kommentarer