På geddejagt i det østjyske

Skrevet af den dec 23, 2014 i I do my run | 0 kommentarer

gudenåen1

På geddejagt i det østjyske

Igår var mig og en god kammerat afsted på tur efter gedderne. Det var sådan en slags tur, hvor vi bare lige skulle afsted her i dagene op til jul, for at komme ud og få noget frisk luft og lidt flex på klingen. Vejret er jo på ingen måde slemt, så det var lidt spændende at komme ud og se om vi kunne få et par fine gedder på krogen. Vi skulle fiske et sted, som var helt nyt for mig, så det var med en vis portion spænding, at vi begav os til vandet. Vi havde denne dag valgt kun at fiske med agnfisk og ikke så meget aktivt. Det var egentlig ok, for selvom vejret ikke var slemt, så var det stadig dejligt at kunne stå og varme fingrene mens vi ventede på fisk.

gudenåen2

Der skulle dog ikke gå så lang tid før første fisk begyndte at røre på sig. Jeg kunne se på min line at noget havde fat i min agnsfisk og langsomt begyndte linen at stramme op. I det jeg vil til at give et tilslag begynder fisken dog at svømme hurtigt over mod min anden stang. Desværre når den lige at få trukket den line med sig, hvilket senere kommer til at give filt som skal løses op. Øv. Men jeg får fisken fint på land. Hvad jeg startede med at tro bare var en lille fin gedde, viste sig at være en flot gedde på 5,5 kg. Den var ikke frygtelig lang, men rigtig tyk og havde munden fuld af småfisk. Det var tydeligt at de levede godt her. Ikke lang tid efter første fisk, så kan jeg lande en fin gedde mere på omkring de 3 kg.

Her efter måtte vi vente lidt på mere action, men det kom der og jeg kunne lande dagens sidste fisk, som var en flot gedde på 5 kg. Jeg var ganske godt tilfreds med dagens fangst og det var over min forventning på sådan en lille tur afsted. Så det var herligt.

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>