Roskilde leverer igen!

Skrevet af den jul 24, 2017 i I do my run | 0 kommentarer

Billede 18-07-2017 10.45.56

Roskilde leverer igen!

Det er ved at være en vane at når turen går til Roskilde, så betyder det store fisk og nye personlige rekorder, og det skulle denne tur ikke lave om på. Jeg havde egentlig tænkt mig at være i Roskilde en hel uge, men forskellige omstændigheder gjorde at jeg kun blev der fra mandag til torsdag, men det skulle nu også vise sig at være nok. Allerede da jeg ankommer mandag, så går der ikke længe før første karpe ligger på måtten og ikke lang tid efter ligger nummer to der. Det er dog ikke nye rekorder, men et par fine fisk på 7-8 kg. Det er en super god start at få de første fisk allerede inden det bliver mørkt.

Billede 18-07-2017 14.12.02

Desværre viser det sig også at fiskeriet er en del sværere end sidst jeg var der. Først og fremmest er en masse grøde vokset frem på plads 15, som jeg fiskede på. Hvilket gjorde det meget svært at finde gode spots at præsentere tacklet på. Det var faktisk så svært, at jeg valgte kun at fiske med to stænger i stedet for tre. Derudover måtte jeg også døje en del med krebs om natten, som åd min bait. Så da jeg stod op tirsdag morgen, så havde jeg stadig kun haft de to fisk fra aftenen før på måtten. Sen nat/tidlig morgen har ellers på de andre ture været der hvor der virkelig har sket ting og sager, men der har mine stænger så lagt uden bait. Men heldigvis gentager succesen fra dagen før sig, og det lykkes mig at fange to gode fisk mens det er lyst. Den ene af de to fisk er en ny dansk pr i spejlkarpe på 14,7 kg. Den ligger faktisk kun 200 gram under min udenlandske rekord. Den ande karpe jeg fangede tirsdag var også rigtig fin og vejede 13,9 kg.

Billede 19-07-2017 21.10.12

Natten mellem tirsdag og onsdag forløber lige så udramatisk som natten før og da jeg trækker stængerne ind er der igen ingen bait på, selvom jeg har prøvet på forskellig måde at komme problemet til livs. Men heldigvis gentager historien sig også endnu engang med et par fine fangster i løbet af dagen. Den første fisk kommer som noget af en overraskelse. Jeg hører et par bib og tror jeg har en karusse på, da jeg faktisk også fangede en fin karusse aftenen før. Jeg tager stangen og kan intet mærke. Jeg skynder mig at spole linen ind, men da tacklet er næsten i land, så mærker jeg pludselig fast fisk. Så er det altså en fisk som er svømmet i fuld fart mod mig, og tænker straks at det må være en fin karpe. Da fisken så kort kommer til syne i overfladen kan jeg godt se at den er grå og lang. Så må det selvfølgelig være en malle, for jeg har aldrig oplevet eller hørt om stør fangster på plads 15. Fiskene trækker hurtigt noget der ligner 100 meter line af spolen og går ud på den anden anden side at sivene ud i den store åbne del af søen. Gode råd er nu dyre, da jeg ikke kan trække den tilbage og den står bare fast. Der ligger en båd, som konsortiemedlemmer kan bruge i Roskilde på plads 15, hvis karperne sætter sig i sivene, og med hjælp fra min nabo Claus, så hopper vi i den og sætter efter fisken. Claus styrer båden med en løvrive, da den mangler årer. Vi kommer langt ud midt på søen før vi kan mærke at vi er over fisken. Men da vi få kontakt og begynder at presse den, så sætter den i fart mod den fjerneste ende af søen og trækker derved båden efter sig. Småfisk springer over vandet som delfiner ved synet af fisken for enden af linen. Langt om længe stopper den og fighten kan igen begynde. Efter lang tids tovtrækken kommer fisken endelig til syne i overfladen…. det er en stor beluga stør! Vi får fisken til land og får den vejet til 38 kg. Så igen er der altså en ny PR til mig i stør. Det er dog mest omstændighederne omkring fangsten som jeg aldrig vil glemme.

Billede 19-07-2017 19.47.46

Efter at have sundet mig lidt og armene er blevet hvilet, så hyler bidmelderen igen og jeg kan kort efter lande en god karpe mere på 13,7 kg. Turen har dermed været en kæmpe succes med ny pr i spejlkarpe og stør, samt hele tre karper over 13 kg. Det var mere end jeg turde drømme om da jeg tog afsted.

Se evt den lille film som jeg har lavet her:

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>