Succes i Trend

Skrevet af den aug 27, 2017 i I do my run | 0 kommentarer

DSCF7789c_web

Succes i Trend

For lidt over en uge siden deltog jeg i et tørfluekursus efter havørreder, afholdt af DSF ved Trend Å. Instruktørerne Peter og Christian lagde ud med at fortælle lidt om fiskeriet og hvilke fluer vi skulle bruge. Efter sidste år havørred festival, så var jeg ikke så overrasket over at det var skumbillerne som der blev snakket om, og jeg havde da også forberedt lidt af dem derhjemme. Vi bandt dog i fællesskab lidt flere inden vi drog til åen og Peter viste hvordan man med fordel kan affiske en å som Trend. Vi følte os nu ret godt klædt på til at fiske og jeg tror det krible i fingrene på os alle, da vi så en del ringende fisk mens Peter demontrede metoder. Men vi skulle dog lige tilbage og have lidt aftensmad inden vi skulle i gang med fiskeriet. Formanden for Trend Å foreningen stod for aftensmaden, som var i verdensklasse. De fleste af os var vist klar til at rulle ud i bilerne, så stop mætte var vi alle. Vi fik lavet en plan og fordelt os på forskellige stykker af åen med de to instruktører. Herefter gik fisket i gang og instruktørerne var gode til at komme rundt og hjælpe med gode råd osv. Jeg fangede efter kort tids fiskeri en lille bækørred/smolt, som gav blod på tanden, da jeg jo nu vidste at min affiskning virkede som den skulle. Desværre skulle det vise sig at være eneste fik jeg fik på krogen den aften. Jeg havde dog en del fisk som nappede i skumbillen og en enkelt som jeg tror var en havørred.

Vi vendte næsen hjem til hytten igen og fik sovet nogle få timer inden vækkeuret ringede kl 4.30 igen og det atter stod på fiskeri. Sammen med en af de andre kursister, så valgte jeg at tage samme sted hen igen som vi havde været aftenen før. Jeg havde god brug for at øve mig at kaste og have god plads hertil og det gav dette stykke af åen mig. Det skulle vise at være et godt valg, for efter ca 15 minutters fiskeri denne morgen, så tog en fin 47 cm havørred mig skumbille. Efter en fin kort fight, så kunne jeg lande den sikkert i nettet. Så var lykken gjort, da det jo så er min første havørred fanget på flue, og så endda en flue jeg selv har bundet.

Jeg har sat mig på venteliste som medlem ved åen og håber at jeg i den kommende sæson får mulighed for at blive medlem og fiske meget mere ved Trend Å.

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>