Tilbage til de små karper

Skrevet af den feb 14, 2015 i I do my run | 0 kommentarer

4

Tilbage til de små karper

Jeg tog i dag afsted alene for at fiske efter mindre karper på flåd igen. Vejret var desværre sådan, at de to steder hvor jeg havde påtænkt at fiske med det normale setup havde stor risiko for at være lukket til at is. Men det er nu heller ikke fordi jeg har noget imod at komme afsted med det lette grej og fiske med flåd. Det er faktisk rigtig sjovt. Så jeg drog afsted igen og håbede på, at de var lidt mere i hugget end sidst jeg var afsted. Der havde jeg jo godt nok fanget en enkelt og mistet en tæt på land. Men jeg havde mange små ting i hovedet siden sidst og mange små ændringer jeg gerne ville prøve. Det handlede både om hvordan set rigget var lavet og afstanden fra flåd til krog.

2

Da jeg ankom skulle der heller ikke gå lang tid før end første fisk havde taget krogen med 4 maddiker hængende. Jaaaaa, så var dagen jo allerede reddet. Kort tid efter hugger en fisk mere på min stang med majs og jeg var nu rigtig glad, og alt herefter var bare bonus. Men det skulle vise sig at blive en rigtig god dag, da jeg fangede i alt 7 stk skælkarper med den største på 2 kg. Jeg stoppede efter et par timer, da jeg simpelthen havde fået nok fornøjelse og fiskeglæde for den dag. Men mon ikke jeg når en tur mere dertil denne vinter, inden jeg for alvor kun fisker med det tungere grej efter de større fisk.

3

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>