Volstrup Fiskepark og ferielejligheder

Skrevet af den sep 29, 2014 i I do my run | 0 kommentarer

volstrup2
Volstrup Fiskepark og ferielejligheder

Torsdag aften blev brugt på, at få pakket alle fisketingene sammen, samt lidt tøj. Desuden skulle min søns legetøj, min kones tøj og noget mad pakkes ned, for vi skulle nemlig på en lille weekend tur til Volstrup Fiskepark. Vi havde fået det arrangeret således, at vi kunne overnatte i en ferielejlighed fra fredag til lørdag. Det gav mulighed for at få fisket en del, samtidig med at det blev en lille tur for familien også. To fluer med et smæk, perfekt!

SAMSUNG CSC

Vi kørte afsted så snart vi alle havde fri fra arbejde osv, og tingene var jo allerede pakket fra aftenen før. Vi ankom så til Volstrup lige før aften, og Jonna som bestyrer fiskeparken var rigtig flink at vise rundt på stedet. Det var et rigtig godt første hånds indtryk af søen. Utrolig klart vand, hvor man nemt kunne se langt ud i vandet uden polaroidbriller osv. Desuden virkede alt meget velholdt og tingene var i orden. Der stod et par fiskere og fiskede, da jeg kom og den ene havde da også landet et par fine fisk. Fiskene sprang livligt rundt omkring og der var øjensynligt mange fisk i søen. Jonna fortalte mig også, at de det meste af året sætter fisk ud hver dag! da fiskene kommer fra eget dambrug lige ved siden af. Så der er altid mulighed for at fange fisk i søen. Da vi kom op i ferielejligheden blev vi meget benovet over hvor flok den var. Den så meget nyindrettet og smart ud. Her var alt hvad vi skulle bruge for at have et fint ophold. Det kan kun anbefales at tage en overnatning deroppe.

volstrup1

En af de ting, som jeg på forhånd syntes var rigtig spændende, og som havde haft stor betydning for at jeg valgte at besøge Volstrup Fiskepark, var muligheden for nattefiskeri. Det havde jeg aldrig prøvet i en put and take før. Så jeg var meget spændt på hvordan det ville være. Min fiskemakker denne weekend var Emil og han ville så ankomme hen på natten. Jeg valgte derfor at gå ned og fiske en times tid før vi skulle spise aftensmad og igen et par timer bagefter. Da klokken så blev 22, gik jeg hjem til lejligheden og fik nogle timers søvn inden vækkeuret ringede igen kl 03. På det her tidspunkt havde jeg ikke fået nogen fisk på krogen endnu. Men skulle ændre sig.

Da jeg kom ned til søen igen lidt over 3, så var de andre fiskere, som ellers var ankommet hen på aftenen allerede taget hjem igen. Jeg havde ellers hørt, at de havde fanget et par fisk i mørket før jeg gik i seng. Jeg riggede op til at fiske med powerbait på bunden og under flåd i mørket. Men der gik noget tid før jeg kunne lande den første fisk. Der var dog ikke helt så meget aktivitet, som jeg havde håbet. Da Emil kom medbragte han noget powerbait med hvidløgsduft, som skulle vise sig at gøre en stor forskel. Vi tog en tur rundt om søen med lygterne tændt, og i det klare vand kunne vi tydeligt se hvor fiskene stod. Vi flyttede derfor plads og så begyndte huggene ellers at falde tæt. Vi landede 7 fisk på godt halvanden time.

SAMSUNG CSC

Da solen begyndte at stå op, så var det som om aktiviteten på powerbait også forsvandt. Men det passede meget godt med, at vi på forhånd havde aftalt at skifte til flue, da Emil ville lære lidt fra sig angående fluefiskeri, da han er MEGET mere erfaren end mig i det. På trods af dette, så var det dog mig der fangede den første fisk på fluen. Den blev fanget på en lille olivenfarvet flue, som Emil selv har designet og bundet. Men Emil fik dog taget revanche og han endte med at have en “lille” bunke på 8 fisk. Mens min var en smule mindre med 5 fisk. Alt i alt en mere end godkendt fangst og vi fik da også mange blikke fra de andre lystfiskere ved søen. Men Dem der spurgte fik da at vide hvad vi fiskede med og vi så da også mange andre som fangede fine fisk. Det skal siges at fiskene var utrolig flotte fisk, og meget få af dem havde flosne finner osv.

Jeg kan på det kraftigste anbefale et besøg hos Volstrup Fiskepark og det er bestemt ikke sidste gang at jeg selv kommer der. Alt omkring søen er i orden og velholdt. Der er masser af skure og læhegn, fint rensebord, opholdsstue, en lille grejbutik og et fint rengjort toilet…. og ikke mindste masser af fine fisk. Hvis jeg skulle have et ønske til søen, så var det måske flere lidt større fisk. De fisk vi fangede, vil jeg tro lå mellem 1,5-2,5 kg. Og de fisk jeg spottede var ca samme størrelse, kun nogle få lidt større. Men jeg kunne se på billederne i grejbutikken, at de tidligere havde haft fisk sat ud på helt op til 10-11 kg (så vidt jeg husker). Og jeg har ligeledes set fangstrapporter der meldte om større fisk, så måske var det bare os der var uheldige og ikke ramme ind i de store. Dem der kunne ønske sig at prøve nattefiskeri, vil det også være helt oplagt at tage i Volstrup Fiskepark.

SAMSUNG CSC

Weekendens højdepunkt kom, da min kone og søn kom ned for at se hvordan det gik ved fiskesøen. Et par minutter efter deres ankomst hugger en fin fisk på fluen. Så min kone må tage nettet og hjælpe med at få den landet. Min søn på 2 år ser meget spændt til mens det hele forgår. Og da vi har fisken på land, så hjælper han med at kigge og undersøge den. Det kan være at det er en kommende lystfisker.

Besvar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>