Karupå – hvad har virket?

Skrevet af den aug 18, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

7 aug 5

KarupÅ – Hvad har virket?

Jeg er blevet spurgt en del gange om hvordan det er lykkes mig at fange de fisk jeg har gjort, når jeg er helt ny ved KarupÅ. Især har flere andre der står i samme situation eller som tænker på at starte med at fiske ved åen spurgt mig. De mere erfarne har nok allerede knækket koden ved åen. De gange folk har spurgt mig, så har jeg selvfølgelig på alle tænkelige måder prøvet at forklare hvad der har virket for mig og prøvet at hjælpe folk så godt som muligt. Men på den anden side er jeg jo bestemt hverken ekspert eller erfaren ved åen endnu.

Der er dog nogle ting som jeg er helt sikker på har været med til at gøre min start ved åen bedre end for de fleste. Først og fremmest så allierede jeg mig først med to jeg kendte i forvejen, som har fisket åen i længere tid. De var venlige at tage mig med ud til åen og vise mig lidt rundt og ikke mindst forklare hvad fiskeriet kunne gribes an. Det gjorde at jeg kunne trække på deres lange erfaring og ikke starte helt fra bunden. På den måde lærte jeg mange ting hurtigt og kom ind i tankegangen med det samme og vidste allerede nu hvor jeg sådan nogenlunde skulle lede efter fiskene. Så endnu engang stor tak til Jesper Palm og Peder Lundsgaard.

Derudover har min lokale forening (lfso.dk) et tilbud til nye medlemmer om at få Johnny Jeppesen med ud på en guidet tur. Det kan kun anbefales på det kraftigste. Johnny har ligesom de to andre en kæmpe viden om åen, og er utrolig god til at fortælle det på en måde så det er nemt at forstå. Der lykkedes jo faktisk også at fange min første fisk på netop den guidede tur med Johnny.

Dernæst har jeg taget det meget stille og roligt i forhold til at teste mange agn og metoder. Jeg har simpelthen startet med at kigge i min boks sammen med de tre og så har jeg sammenfattet rådene fra dem til at fiske med en Mepps spinner med blankt blad med røde prikker i størrelse 4 (se øverste billede). Den har jeg egentlig brugt på 90% af mit fiskeri indtil videre. Få gange har jeg skiftet, og en enkelt gang har dette skift været direkte medvirkende til en fanget fisk. Dette kan der læses mere om i et tidligere indlæg. Men denne spinner kan i hvert fald anbefales til folk der vil i gang på en simpel og let måde. Jeg synes størrelse 4 er god, da den er forholdsvis let at få ned til bunden og fiske lige der hvor jeg gerne vil.

En anden af de ting som jeg fik fortalt, og som har lykkes for mig er, at kaste opstrøms med spinneren. Hvis jeg havde kastet nedstrøms og trukket den tilbage, så har spinneren det med at gå alt for højt i vandet. Her ville et blink eller wobler være langt mere ideel. Samtidig med at jeg kaster opstrøms, så kaster jeg oftest mod modsatte bred og trækker den derved i en bue ned mod mig selv. Jeg starter med at kaste så langt opstrøms som jeg kan, og stadig ramme helt inde ved modsatte bred. Derefter kaster jeg kortere og kortere langs modsatte bred. Når jeg er helt ud for mig selv, så tager jeg få kast midt på åen, samt op langs min egen bred. Denne teknik har indtil nu virket meget godt.

For at få spinneren til at gå dybt nok under fiskeriet er det vigtigt at give den tid til at falde lige efter den har ramt vandet. Så ofte står jeg lige og venter 2-3 sekunder inden jeg begynder at trække ind. Kan jeg mærke den går for meget i bunden, så venter jeg selvfølgelig lidt kortere i næste kast og omvendt hvis jeg slet ikke føles den er på bunden.

Jeg håber mine første erfaringer og tanker omkring fiskeriet kan give andre blod på tanden og lyst til at fiske ved åen. Jeg er i hvert fald glad for den hjælp jeg selv har fået.

Læs mere

KarupÅ giver stadig godt

Skrevet af den aug 12, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

7 aug 3

KarupÅ giver stadig godt

Læsere af bloggen lagde nok mærke til at jeg havde nogle gode ture til KarupÅ lige før jeg tog 3 uger på sommerferie i udlandet. Jeg må da også ærligt indrømme, at selvom vi havde en fantastisk god ferie, så var jeg i mit hovede flere gange ved KarupÅ. Jeg var da også kun lige kommet hjem dagen forinden, før turen ingen gik til åen med stangen under armen. Den første tur må dog siges at være alt andet end effektivt. Jeg havde meget lyst til at fiske, men kroppen var bare træt ovenpå en helt døgns rejsen med fly og venten i lufthavne. Så det blev mest af alt en gåtur ved åen, hvor jeg da fik kastet lidt hist og her. Derefter gik der et par dage før jeg kom afsted igen og denne gang kunne jeg fiske mere koncentreret. Jeg så da også et par rigtig gode fisk, som var oppe at vende. Men desværre ikke nogen som ville tage min spinner.

På de to første ture efter ferien lagde jeg mærke til at der var langt flere fiskere på de stykker jeg ellers lige havde vænnet mig til at gå på før ferien. Endda så mange, at jeg havde måtte vælge andre stræk at prøve. Det er nu også fint nok at prøve nye stykker og det er der da et lille eventyr i. Men på den anden side ville jeg også bare gerne gå på det stykke, hvor jeg havde sat mig for at lære at kende i denne sæson. Jeg valgte derfor på den 3. tur at komme på et lidt andet tidspunkt end hvad der er typisk for mange ved åen. Det er helt tydeligt at mange kommer for at fiske aftenen og de første mørke timer. Jeg tog i stedet afsted, så jeg kunne starte med at fiske ved 15 tiden og slutte engang når de andre begyndte at komme. Den satsning viste sig at holde stik og der var da heller ikke andre ved det stræk jeg havde forudset mig da jeg ankom. Da jeg vidste at jeg havde god tid, så gik jeg et stykke længere opstrøms end hvad jeg tidligere har gjort, for lige at få et par sving mere med på dagens tur. Det skulle vise sig at være en god satsning. Da jeg var ved at nærme mig sidste sving inden jeg var tilbage på “min” strækning, så fik jeg pludselig et rigtig godt hug. Hugget faldt midt på åen på det lige stykke inden svinget. Jeg var først lidt i tvivl om størrelsen på den, da den svømmede mod mig og jeg ikke rigtig kunne mærke vægten. Men da den kom til overfladen kunne jeg se, at det var en fin blank fisk på hvad jeg ville skyde på ca 2-3 kg på det tidspunkt. Den gav bestemt en hæderlig fight og heldigvis endte det med at jeg kunne nette fisken stille og roligt i vandkanten. Da jeg fik den vejet sagde vægten 2,17 kg og 58 cm. Resten af turen fangede jeg ikke mere, men jeg var egentlig også ligeglad for min dag var reddet. Endelig fisk på krogen igen efter endt sommerferie. Hvad er lige bedre end det?

Læs mere

Sommer og makreller

Skrevet af den aug 7, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

30 juli 2016 2

Sommer og makreller

Det er ikke sådan rigtig sommer uden at jeg har været ude og fiske makreller. Desværre så bor jeg ikke lige op af havet, så der er lidt kørsel for at få lov at fange disse hårdtkæmpende mini tun. Når det kører, så er det altså virkelig underholdende fiskeri. Det største problem er som oftest at finde dem og være på det rette sted og tidspunkt. Jeg allierer mig ofte med en kammerat der bor i Thyborøn og som ofte fisker makrellerne i højsæsonen. Når jeg så kan se på facebook at han har været afsted, så skriver jeg eller ringer til ham og han giver mig derefter et tip når der er en god dag hvor han har fanget godt. Så kører vi som regel afsted og fisker en aften deroppe. Jeg har før i tiden brugt at kigge i de mange facebookgrupper der findes, og her er folk da også søde til at dele info om fangster og steder. Problemet ligger bare i, at jeg ofte er kommet en dag for sent når det gælder makrellerne…. og så har de altså været pist væk.

30 juli 2016 1

Det har været en smule sværere denne sommer at komme afsted, da vi skulle 3 uger på ferie i udlandet (som man kan læse mere om i et andet indlæg). Jeg var afsted en enkelt gang før jeg tog på ferie, hvor der intet var at fange. Og mens jeg så sidder på ferie kan jeg se min kammerat fanger rigtig godt med makreller i Thyborøn. Så det første jeg gjorde da jeg kom hjem, var selvfølgelig at kontakte ham. Vi kom også derop og da vi stiger ud af bilen og er ved at rigge stængerne til, så ser vi det som man rigtig gerne vil se. Vi ser nemlig en stime makreller jagte småfisk helt i overfladen, så vandet nærmest syder. Det er et specielt og meget flot syn. Vi fik derfor travlt med at rigge stængerne færdige og få dem i vandet. Vi tænkte begge to højt, at det måtte da blive en rigtig god dag  i dag. Desværre var der ikke meget action i vandet og der gik lang tid uden nogen fangst. Vi så nogle lidt længere henne fange et par stykker, men der skete ikke noget på vores stænger. Pludselig kan jeg dog mærke et rigtig godt hug og så er den der. Den stærke lille mini tun. Det er altså en fornøjelse at fange sådan. Det springende punkt er som regel når den skal løftes op på kajen. Her har jeg tit mistet en fisk eller to. Dog har det oftest været hvis der har været mere end en makrel på forfanget.

Der var dog ikke gået helt hul på bylden og det bliver kun fanget 3 makreller i alt, hvoraf de to af mig. Den ene kom på grillen sammen med nolge pølser og spareribs, og så var der lækker aftensmad på havnen. Jeg kan kun anbefale på det kraftigste at tage ud efter makrellerne, hvis man ikke har prøvet det før. Det er både sjovt, og så er det en god spisefisk, hvis man er til det.

Læs mere

Ferie i Filippinerne

Skrevet af den aug 1, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

net3

Ferie i Filippinerne

Sol, vand og hvide sandstrande…. ja sådan er der mange der tænker om Filippinerne. Det er bestemt også rigtig nok og det er et fantastisk flot land. Jeg er netop hjemvendt efter 3 ugers familiebesøg i landet. Det er min anden tur til Filippinerne og denne gang valgte jeg at medbringe en lille teleskop stang og lidt kroge osv, så jeg kunne fiske lidt. Da jeg ankom til den ø vi skulle bo på, ser jeg som det første at der står en mand og fisker nede på havnen. Det viser sig at være min svogers kammerat, så vi smutter hen for at snakke med ham. Han fisker med levende rejer helt nede på bunden og siger at det er sådan man fanger fiskene inde ved havnen. Jeg er nede og prøve dette fiskeri et par gange, men der er ikke meget held ved det og det bliver kun til nogle krabber. Min svogers kammerat fortæller så, at der er et meget bedre sted at fiske, men det kræver at vi lejer en båd og sejler ud.

net2

Dagen efter vender min svoger tilbage og har fundet en båd vi kan leje. Det er en lille båd med to side-vinger. Det gør mig lidt roligere disse vinger er på, da man så ikke skal tænke så meget over om den smalle båd kæntrer. Vi sejler ud midt formiddag og ankommer ret hurtigt til det spot som skulle være godt. I båden er min svoger, en fisker og jeg. Jeg fisker med min stang, mens de to andre fisker med håndliner. Det viser sig dog hurtigt at fiskeriet ikke er let. Vi fanger kun enkelte fisk og en søslange, selvom vi fisker helt til kl 15. Til sidst er jeg dog ved at være så sløj og udmattet af at sidde hele dagen i solen. Jeg havde selvfølgelig glemt min cap osv…. dumt! Dette kom jeg til at mærke for den næste uges tid, da jeg havde forbrændinger på både knæ, hoved og arme.

SAMSUNG CSC

Selvom jeg ikke fik fanget så mange fisk i Filippinerne, så var det stadig rigtig sjovt at prøve, og jeg har da allerede lagt planer for hvordan det skal gribes an næste gang jeg kommer til landet. Så skal der fiskes helt anderledes og langt mere målrettet de større fisk.

Læs mere

Et smut i put and take

Skrevet af den jul 6, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

put and take

Et smut i put and take

Min bror ringende igår og spurgte om jeg ikke ville med ham og den ene søn i den lokale put and take sø. De havde ferie, så det skulle lige udnyttes til lidt fiskeri. Min far var også klar på en tur, så han tog også med. Desværre var vejrudsigten ikke alt for godt, og det regnede sådan set uafbrudt de to timer vi fiskede. Men vi valgte at tage afsted alligevel, for så længe man bare er klædt godt nok på, så gør det jo ingenting. Desuden er det super vejr at fiske i. Især synes jeg det ofte har været godt når det har været p&t ørredfiskeri om sommeren, hvis det er lidt koldt og regnfuld. Hvis der er alt for varmt har ørrederne med at stå og ville ingenting.

Min far og min bror valgte at starte med at fiske med powerbait under henholdsvis flåd og på bunden. Jeg valgte at bruge min trofaste lille hvide Hansen Stripper blink på 4 gram. Den har rigtig tit vist sig at være giftig i put and take vande. Igen i dag skulle den vise sig at være god. Allerede i første kast var der fisk. Det var en fin lille regnbueørred på 1,5 kg ca. Da den var landet, så skulle der ikke gå mere end 5 minutter før næste fisk var på krogen. Mikkel blev rigtig god til at lande fiskene med nettet. Efter et stykke tid valgte min far og bror også at skifte til blink af samme type, og ikke lang tid før vi skulle slutte, så fik min bror også en fin regnbueørred på krogen. Det blev dagens største på 2 kg. Jeg havde selv flere fisk der huggede, men ikke blev kroget, så det blev kun til de 2 stk som jeg fangede helt i starten.

På trods af regnen så var det en super hyggelig tur. Det var fedt for min bror at få fanget hans første fisk nogensinde. Det var lidt ærgerligt at Mikkel ikke fik fanget noget mens han stod med stangen, men han blev til gengæld rigtig god til at kaste ud til sidst.

Læs mere

Et nyt besøg i Roskilde

Skrevet af den jul 3, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

stør 201-1

Et nyt besøg i Roskilde

Efter mit sidste besøg i Roskilde Fiskeland var forventninger nok lige blevet høje nok. Det gik jo nærmest perfekt sidste gang, bortset fra at de karper jeg fanger ikke var over 10 kg som jeg håbede på. Så mit nærmeste eneste mål for denne tur var en karpe på de 10+. Jeg tænkte at med al den aktivitet sidste gang, så kunne det jo nærmest ikke gå galt. Jeg havde endda den samme plads, så spod stang var stadig clippet op osv. Men vi ved jo godt at det specielle ved fiskeri er, at man aldrig helt kan regne med noget. Man kan aldrig være sikker på succes selvom man gør tingene rigtigt. Og sådan skulle det vise sig at være denne gang. Jeg fandt jo allerede ud af på sidste tur, at Roskilde Fiskeland er utrolig følsom overfor hvordan vinder står. Jeg fangede jo alle fiskene sidste gang på den ene aften/nat hvor vinden stod i min retning. Desværre for denne tur, så var der en ret frisk vind stik modsat vores ende af søen. Det betød at karperne ikke rigtig var i vores ende. DA jeg kom hjem kunne jeg se at en anden karpefisker, som havde været på den “rigtige” side havde haft en formidabel tur med over 20 karper på land og endda havde fanget en over 20 kg også. Stort tillykke til ham.

Jeg havde taget min kone og søn med på turen, da vi så samtidig ville bruge det som en slags campingtur. Det var rigtig hyggeligt og gjorde at tiden jo løb rigtig hurtigt. Den første nat fik jeg et run ved midnat, men jeg kunne tydeligt høre på alarmen at det drejede sig om en stør. De har bare en helt anden måde at trække i agnen på, og går ikke helt på samme måde i panik. Nu er jeg jo ikke ked af at fange stør, men jeg havde jo håbet på en karpe. Det var dog en rigtig glædelig overraskelse, da jeg fik støren ind, at det var en ny personlig rekord på beluga stør. Fisken vejede 20,1 kg.

Det sjove var, at jeg skulle dele cradle og vejeslynge med min kammerat, som lå på pladsen ved siden af. Planen var så at sætte den lige mellem os. Men den blev slået op helt nede ved min kammerats bivvy, så da jeg havde fisken i nettet, var der en ret lang gå tur ned til cradle osv. Fisken blev hurtigt vejet og sat ud igen nede ved min kammerats plads. Det gik også fint nok og fisken svømmede hurtigt ud igen. En times tid senere kan jeg høre alarmerne gå nede ved min kammerat, men det lyder noget vildt. Jeg skynder mig i fodtøjet og løber derned. Det viser sig så at støren fra før har valgt at svømme mod land igen og har svømmet ind gennem alle min kammerats liner. Øv altså! Han må til at filtre dem op og lægge alle takler ud igen i mørke.

Desværre sker der ikke meget mere på turen og efter en nat mere, hvor der kun er noget pilleri fra stør, så pakker vi sammen og kører hjem. Jeg har dermed stadig min danske karpe på 10+ til gode. Men mon ikke Roskilde Fiskeland skal besøges igen hen på sensommeren.

Læs mere

KarupÅ gør det igen

Skrevet af den jul 2, 2016 i I do my run | 0 kommentarer

2 juli web2

Her kun 2 døgn efter jeg fangede min første to store fisk fra KarupÅ er jeg lige kommet hjem fra endnu en fantastisk tur. Jeg havde sat mit vækkeur til kl 3.30 og stod op og fik noget at spise før jeg begav mig ud til åen. Jeg havde et par forskellige spots jeg gerne ville prøve og ville fiske til ca kl 9. Så kunne det nemlig passe med at jeg kunne køre ind forbi klubhuset bagefter, hvor der er var rundstykker og kaffe til dem der kom forbi.

Den første strækning jeg ville fiske var der hvor jeg blandt andet fangede den første fisk et par dage før. Men efter at have gået hele strækningen, så havde jeg intet mærket eller set. I hvert fald ikke af fisk, for sådan en morgen er der så mange andre ting at se og høre ude i naturen. Her er det i sig selv en stor oplevelse at gå langs åen mens de fleste mennesker sover. Jeg have lidt tid til overs inden kl blev 9, så jeg bestemte mig til at køre op i den anden ende af zonen, hvor jeg havde fanget fisk nummer 2 sidste gang. Her kunne jeg lige nå at fiske lidt inden klokken blev 9. Kort tid efter jeg ankommer kan jeg se Jepser Palms bil ankomme og får lige vinket til ham og de to andre der er med ham. Så går fiskeriet ellers i gang. Da jeg kommer ned i første sving, så får jeg hug igen samme sted som jeg fangede sidst. Men fisken er slet ikke kroget godt og efter blot 10-20 sekunder før den revet sig løs. Jeg ærgrer mig selvfølgelig rigtig meget, da det kunne være så fedt med endnu en fangst. Jeg prøver at kaste 10-15 gange mere inden jeg indser at jeg ikke fanger den i denne omgang. Jeg må derfor gå videre langt åen. Jeg husker Jesper og Peder har fortalt mig om, at hvis man ser en fisk der ikke vil hugge, så kan det være en god ide at vende tilbage senere igen og give den lidt ro først. Jeg fisker derfor lidt videre ned af åen og da min tålmodighed til sidst bare ikke kan mere, så vender jeg tilbage efter 10-15 minutter. Jeg håber på dette tidspunkt bare at der ikke er nogen der fisker på strækningen bag mig, da det så ikke vil give mig mulighed for at prøve stedet igen. Men til mit held er der helt fri for lystfiskere. Jeg går derfor målrettet hen og prøver igen. Efter de første 5-10 kast må jeg indse at den ikke hugger på den spinner igen. Jeg begynder at tænke på om jeg har skræmt den helt væk eller simpelthen ikke har givet den tid nok til at sunde sig. Jeg tænker dog også at det skal være løgn, at jeg ikke får den til at hugge ordentligt. Jeg sætter derfor en spinner på, som har nogle meget hidsige farver, som er helt modsat den jeg ellers har fisket med. Jeg kaster ud og allerede i første kast er der hug. Denne gang sidder fisken der. Men jeg er meget nervøs under fighten, da oplevelsen med at den rev sig løs tidligere på dagen sidder i mig. Jeg ville næsten ikke kunne klare hvis det skete igen. Heldigvis sker det ikke og fisken må til sidst lade sig nettet. Jeg kan godt se at det er en fin fisk, men skyder den umiddelbart til at være mellem 4 og 5 kg.

Det går hurtigt op til bilen og jeg får ringet til Jesper for at høre om han er langt fra bilerne. Det er han heldigvis ikke og han kommer tilbage for at hjælpe med billeder. Efter endt foto session, så går turen til klubhuset for at få målt og vejet fisken, samt spist rundstykker. Da fisken kommer på vægten siger den 5,5 kg og 78 cm. Den er derved noget tungere end jeg først lige skød den til. Sikken en herlig morgen, og jeg har stadig svært ved at fatte at jeg allerede har fanget 3 flotte fisk denne sæson ved åen. Min første sæson som Karupå fisker er jeg allerede en succes på nuværende tidspunkt.

Læs mere